Kultur og kommunikationsteori

CBS – HANDELSHØJSKOLEN BA i interkulturel markedskommunikation Studieordning: 2009 Kultur- og kommunikationsteori Individuel skriftlig ugeopgave på basis af en udleveret case - udleveres på sitescape Dato: 10.12.2009 Klokken:10.00 Indledning Den 14. januar 2009 var der livlig aktivitet i Rådet for Den Europæiske Unions hovedkvarter, Justus Lipsius-bygningen i Bruxelles. I anledning af, at Tjekkiet i det første halvår af 2009 havde det roterende formandskab for Den Europæiske Union (EU),1 fik landet, som det er skik og brug, fremstillet et kunstværk, som skulle pryde Justus Lipsius under formandskabet. I dagene op til den 14. januar var det otte tons tunge kunstværk, der bar titlen Entropa og bestod af stereotype fremstillinger af de 27 EU-landes nationale identiteter og særtræk, blevet monteret på bygningens facade, og man var nu klar til den officielle indvielse. Ved indvielsen, hvor der blev sat strøm til forskellige dele af installationen, lød latter og klapsalver: Aldrig har noget EU-topmøde fået ministerrådsbygningen i Bruxelles til at summe af så meget liv, begejstring og nysgerrighed. Hundredvis af mørke jakkesæt har bøjet nakkerne mod et gigantisk kunstværk, som bryder de kolde røde marmorvægge. Pludselig begynder ’Entropa’, der indeholder skulpturer af de 27 EU-lande, at bevæge sig. Det bulgarske lokum blinker, de italienske fodboldspillere laver samlejebevægelser med bolde, og hen over Tjekkiet kører en skærm med kontroversielle udtalelser fra landets EU-skeptiske præsident: [for eksempel] ”Klimaforandringerne er en myte” (Aagaard 160109). Den tjekkiske vicestatsministers og kunstnerens taler ved indvielsen afslørede imidlertid, at alt ikke var lutter begejstring; tværtimod havde værket allerede inden den officielle åbning mødt stor kritik. Alexandr Vondra, vicestatsministeren, rettede blandt andet en specifik undskyldning til Bulgarien og sagde, at den del af Entropa, som havde med Bulgarien at gøre, ville blive fjernet, hvis det var landets ønske. Vondra stod på den ene side ved værket som sådan, og sagde blandt andet: ”We wanted to prove that 20 years after the fall of the Iron Curtain, there is no censorship” (BBC 150909). På den anden side viste han dog, at han ikke støttede fuldstændig op om projektet ved at nægte at dele podiet med David Cerny, kunstneren (ibid.). Da Cerny kom på talerstolen, fremhævede han, at værket skulle ses som en del af den europæiske tradition for satire, der blandt andet kendes fra engelske Monty Python og franske Les Guignol og er særligt stærk i Tjekkiet. ”Grotesk overdrivelse og mystificering er en del af tjekkisk kultur, og at skabe falske identiteter er