Hvor går grænsen til vores opførsel, hvornår er det acceptabelt at opføre sig på den ene og den anden måde og hvornår er det ikke? Skal vi bare se på og ignorere det der irritere os?
_____________________________________
Forleden dag sad jeg i toget og efter en lang da. Jeg var træt og var ved at falde hen, da en mand pludselig kom brasende ind af togdøren fra Hovedbanegården med mobilen ved øret og en Tuborg i hånden. Han talte højt og løb nærmest frem og tilbage i toget, så alle var 100 % sikre på at få hele historien om ”hende den lækre” med de perfekte silikonebryster. Er det ikke for meget? Eller hvad?
Vi andre gider da ikke høre på, hvad du har tænkt dig, at gøre til festen i weekenden? Vi har ikke lyst til at vide, hvad du lavede i går efter skole. Og vi har mest af alt slet ikke lyst til at vide, hvordan dit sexliv er! Og hvis du bare ikke kan lade være med at snakke højt, så lad dog for søren være med at tage den mobiltelefon! Tag den, og sig du ringer tilbage. Så slipper vi andre for at lytte med til dine samtaler.
Det er gratis at oprette en konto