Grænser for opførsel i det offentlige rum

Hvor går grænsen, og hvordan kan man tillade sig at opføre sig på offentlige steder? Der er de skrevne og de uskrevne regler. De skrevne regler er dem der er formuleret ved lov, fx omkring gadeuorden eller blufærdigheds krænkelser. Hvis man overtræder disse love, kan man blive idømt bøder, samfundstjeneste eller i værste fald fængsel.

Der udover findes de uskrevne regler, og det er dem der kan diskuteres. I bund og grund synes jeg det handler om hverken at provokere eller støde andre mennesker. Nogle mennesker har markante holdninger til, hvordan man skal opføre sig på offentlige steder. Vi bor i et multi kulturelt samfund, og selv om vi er et verdens mest homogene samfund, er der alligevel stor forskel på hvordan vi lever, vores traditioner og normer i gadebilledet. Når vi alle skal færdes i det offentlige rum, kræver det at vi skal være tolerante og kunne rumme anderledes mennesker. Min egen overbevisning er, at man har lov til, at være sin egen person og gøre det man kan lide, uden at støde andre mennesker.

Når jeg går rundt ude i offentligheden, tænker jeg på, hvordan jeg virker over for fremmede - virker jeg pessimistisk eller imødekommende. Jeg er af den opfattelse, at mange mennesker ikke tænker eller reflekterer over deres egen væremåde i det offentlige rum. Der er mange problemstillinger forbundet ved det offentlige rum - hvor højt kan man tillade sig tale i telefon når man sidder midt i en fyldt bus, og kan man tillade sig at gå ned af strøget - med blikket rettet mod mobilen - i stedet for de mange andre mennesker man potentielt kan gå ind i. Jeg mener, at adgangsbilletten til det offentlige rum burde være, at man reflekterede over at optræde hensynsfuldt. For hvem er offentligheden? Offentligheden er alle os mennesker, som bevæger os i vores ”fællesrum”. Fællesrummet er alle de områder, som ikke er privat ejendom og dermed defineres som offentlige steder. Hvorfor kan man ikke bare gøre som man selv vil og ikke tænke på ”offentligheden”? Hvis alle bare gjorde det, ville det ikke være rart at bevæge sig i det offentlige rum, og så ville vi ende med et asocialt samfund, hvor de færreste turde bevæge sig ud i det anarkistiske fællesrum. Det ville give et meget trist og lukket Danmark, og det tror jeg ikke der er mange der ville foretrække. Jeg ville i hvert fald ikke bryde mig om den tanke.