Stoffet Br2´s opløselighed undersøges i vand og heptan, og der foretages en substitution af et H-atom i heptan med et brom-atom. Substitutionen påvises med en fældningsreaktion.
Teori
En fotokemisk reaktion er en reaktion der kun foregår i lys, dvs. lyset katalyserer reaktionen
Bromidionerne kan påvises med en fældningsreaktion med sølvioner
Her skal du SELV skrive om alkaner, deres polaritet/blandbarhed og substitutionsreaktion.
Apparatur
Reagensglas og reagensglasstativ, lamper.
Kemikalier
Heptan (rensebenzin), bromvand (Br2 opløst i vand) , 0,1 M AgNO3 (sølvnitrat), universalindikatorpapir
Sikkerheds: Brom, Br2 er giftigt og stærkt ætsende, derfor anvendes en meget fortyndet vandig opløsning af Br2. Endvidere er heptan sundhedsskadelig. Eksperimentet skal derfor foregå under udsugning. Efter eksperimentet hældes alle stofferne i dunken mærket organiske forbindelser. Husk at vaske hænder efter forsøget.
Eksperimentelt
a) Hæld ca. 2 mL bromvand i et reagensglas. Tilsæt 4 mL heptan. Bemærk adskillelsen i de to faser. Hvorledes fordeler bromvand og heptan sig? (Dette kan ses på farverne idet dibrom er gult/orange.)
b) Reagensglasset forsynes med prop og rystes. Hvordan er stofferne/farverne nu fordelt?
c) Anbring reagensglasset i stærkt lys. Ryst reagensglasset et par gange i lyset indtil væsken er blevet helt farveløs.
d) Adskil den polære og upolære fase i to reagensglas. Du skal bruge den polære fase (nederste).
Det er gratis at oprette en konto