Jonas, bogens hovedperson, er en helt almindelige teenager, der er småforelsket, spiller fodbold og har fødselsdag. . . Han bliver derfor meget chokeret, da han efter en vellykket fodboldkamp kommer hjem til låste døre og to fremmed mænd, som prøver at fange ham. For Jonas er ikke nogen helt almindelig dreng. Han er en kopi. En erstatning for den rigtige Jonas, som så mange andre rigtige børn blev ramt af en frygtelig sygdom. Jonas flygter, møder to andre drenge og de begiver sig ud på en farlig tur hvor de bliver jagtet af KB´erne og skal overleve vilde vildssvin i skoven. Jeg kan godt se hvad Jepser Wung-Sung prøver; Der er alle de meget klassiske greb og elementer, som normalt bruges i en dystopisk science fiction novelle; En dyster stemning; kampen for at overleve et brutalt og koldt samfund, tab af tidsfornemmelse, en meget intens jeg-fortælling, som bliver mere og mere løsrevet og forvirret. Problemet (for mig) var bare, at jeg hele tiden sad og tænkte "Bladerunner", "Fahrenheit 451", "Children of men" og en lille smule "Gattaca"... og ikke på den gode, komplimenterende måde. "Kopierne" virker ikke særlig orginal og mangler et vigtigt element; det der har gjort "Bladerunner" til en klassiker; nemlig troværdige personbeskrivelser, som vækker genkendelse og følelse. Kernepunktet i enhver god dystopisk fortælling er at advare og forskrække læseren, så man sidder med en følelse af; "Hold da op - det her kunne rent faktisk ske". Den fornemmelse fik jeg ikke nogen steder, for hovedkarakteren Jonas er ikke rigtigt overbevisende. Der mangler et eller andet; lidt mere empati i forhold til det samfund Jonas lever i, lidt flere beskrivelser af de tre drenge som er sammen temmeligt længe og intenst. Det hele er lidt overfladisk. Lidt for hurtigt fortalt. Så hvis man aldrig har set eller læst de store klassiskere indenfor dystofisk science fiction, så er den okay at læse. En let fordøjelig introduktion, men hvis man er fan af lige netop den genre, så bliver man nok lidt skuffet.
Det er gratis at oprette en konto