Her sidder jeg igen med tårer i øjnene. Ja, jeg sidder her helt alene, ligesom jeg altid plejede at være. Det havde været en rigtig lortedag i skolen. Ingen at snakke med og ingen at fortælle det til. Ja, jeg gik helt for mig selv, med denne store hemmelighed. Det pressede snart på, og jeg var ved, at være bange for de andre snart havde opdaget det. Jeg spiste aldrig noget, men alligevel var jeg tyk. Hvordan kunne det lade sig gøre? Alt havde bare været lort i dag, de andre kaldte mig tykke, og jeg sagde intet. Ligesom i matematiktimen, når de andre børn skulle kalde på mig, sagde de ko. Hver gang jeg hørte ordet fede, vidste jeg, at de regnede med, at jeg reagerede. Når jeg hørte ordet tykke eller fede, som det nu ofte var, var det som om, at mit hjerte gik itu. Jeg rørte mig altid til kinden, for at mærke om der var en tårer. Det var der aldrig uden på, men ALTID indeni.
Dag 2
Kære dagbog
Ja, det er mig igen…….den tykke eller fede, som man snart kender mig bedst. Jeg græd og græd, hver dag i frikvarterene. Man kunne finde mig på toilettet, med tårer løbende ned af kinderne. Ingen vidste noget, heller ikke min egen mor. Jeg var nød til snart at fortælle hende noget. Det ville snart køre at sporet, og jeg ville aldrig kunne klare det alene. Hver dag, kastede jeg op, også selvom, at jeg ikke havde fået noget mad. Det var ikke på en normal måde, at jeg kastede op. Nej……det var to fingre i halsen. Det var ikke rart, og jeg var grædefærdig hver gang. Jeg kom for sent til time. Ingen måtte opdage noget.
Det er gratis at oprette en konto