1 / 4 sider - klik for at bladre

Genmodificering af nordmannsgran til bekæmpelse af bladlus

  • Biologi
  • 3.g el. lign
  • Afleveret til 7
  • 4 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

Genmodificering af nordmannsgran til bekæmpelse af bladlus er en biologi-opgave fra 2006 til 3.g el. lign, afleveret til karakteren 7. Fylder 4 sider (1.140 ord, ca. 5 min. læsning) og blev publiceret 14. januar 2010.

Denne opgave redegør for genmodificering af nordmannsgran med et lektin-gen fra vintergæk for at opnå resistens mod bladlus. Den beskriver bladlusens skadevirkning, nerveimpulsernes fysiologi, genteknologiske metoder med Agrobacterium og diskuterer miljømæssige fordele og ulemper ved GMO kontra insekticider.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Meget detaljeret og fagligt stærk opgave om genmodificering af juletræer til skadedyrsbekæmpelse. Giver dybdegående indsigt i biologi og genteknologi.
Struktur
12
Faglig dybde
12
Kilder
7
Fuldstændighed
10
  • agrobacterium
  • biodiversitet
  • bladlus
  • genmodificering
  • genteknologi
  • insekticider
  • lektin
  • nerveimpulser
  • nordmannsgran
  • pyrethroider

Angreb af bladlus kan som det ses af figur 1., skader nordmannsgran ved at bladlusen borer sit sugerør ind i sikarrene i nordmannsgranens nåle. Herved får bladlusen adgang til sucrosen der strømmer i sikarrene, og bladlusen kan ernære sig her. For nordmannsgranen betyder det et tab af sukkerstof og derved energi, men også af plantesaft og derved væske. Nordmannsgranen kan deraf ved et alvorligt angreb miste så meget energi til bladlus, at nordmannsgranens egne celler ikke for tilstrækkelige mængder tilført. Det er især rødder, frugter og knopper der kræver stor tilførsel af sucrose for at fungere. Idet transporten af plantesaften sker af sig selv i sikarrene vha. såkaldt massestrømning, der betyder at modtagercellerne nærmest trækker plantesaften gennem sikarrene, kan utætheder i sikarrene medføre at trykket, og derved transporten, gennem sikarrene mindskes. Dette resulterer igen i mindsket tilførsel af næring til nordmannsgranens celler.

Ab.

Na+-kanalerne har betydning for impulsledningen i en nervecelle i den første halvdel af spændingsændringerne som sker på få millisekunder under et aktionspotentiale. Ved hvilepotentialespændingen som i figur 2.b er -70mV, er Na+-kanalerne lukkede. Men når tærskelværdien overskrides, åbnes Na+-kanalerne og Na+ vil strømme ind i nervecellen som følge af spændingsforskellen og forskelle i Na+-koncentration intra- og ekstracellulært. Dette ses i figur 2.a. Herved medvirker Na+-kanalernes åbning til en yderligere depolarisering. Når membranpotentialet når omkring +30mV, åbnes Ka+-kanalerne og Na+-kanalerne lukkes og der sker en repolarisering tilbage mod hvilepotentialet.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Lignende opgaver