1 / 5 sider - klik for at bladre

Antisense-medicin og genmodificering

  • Biologi
  • 3.g el. lign
  • Afleveret til 7
  • 5 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

Antisense-medicin og genmodificering er en biologi-opgave fra 2012 til 3.g el. lign, afleveret til karakteren 7. Fylder 5 sider (1.384 ord, ca. 6 min. læsning) og blev publiceret 18. juli 2026.

Opgaven redegør for proteinsyntesen og forklarer virkemåden af antisense-medicin som behandlingsmetode for defekte proteiner. Den analyserer desuden bladlus' angreb på juletræer, herunder deres påvirkning af sikar og nervesystemet. Endelig diskuteres genmodificering som en metode til at forebygge insektangreb på nordmannsgran og sammenlignes med sprøjtemidler.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Solid redegørelse for proteinsyntese, antisense-medicin og genmodificering. Indeholder detaljerede forklaringer og en velbegrundet diskussion.
Struktur
10
Faglig dybde
10
Kilder
10
Fuldstændighed
10
  • aktionspotentiale
  • antisense-medicin
  • bladlus
  • dna
  • genmodificering
  • genterapi
  • nerveceller
  • nordmannsgran
  • proteinsyntese
  • rna

Når et protein skal dannes starter man i DNA'en i cellekernen. DNA er et dobbeltstrenget molekyle, det består af nukleotider. Det er i DNA'en alle organismens arveanlæg er. Det er disse arveanlæg man bruger, når man skal lave proteiner. Det første led i protein syntesen er transskription, hvor DNA'en

omskrives til mRNA, til det bruger man RNA-polymerase, som lave RNA’en ud fra DNA. RNA et enkelstrenget molekyle som minder en del om DNA, men i stedet for basen T bliver basen U brugt, og i stedet for deoxyribose i nukleotidet bliver der brugt ribose, derfor navnet RNA og ikke DNA.

Når en DNA-streng er blevet udskrevet, er det ikke det hele der bliver brugt, der er nemlig intorns og exons, og det er kun exons’ne der bliver brugt i DNA'en Når mRNA er blevet dannet skal det ud af cellekernen (det kan komme ud gennem membranen, da det jo kun er enkeltstrenget) og hen til ribosomet, det er der proteinerne bliver dannet.

Så begynder translationen, det foregår ved at ribosomet bevæger sig over RNA-strengen, tre baser af gangen. Når ribosomet bevæger sig over tre baser kommer der et tRNA molekyle. tRNA er et molekyle, nederste sidder der tre uparrede baser, som kan sætte sig til de tre baser ribosomet er over, hvis baserne passer sammen. I toppen sidder der en aminosyre, disse er forskellige, da det kommer an på basesammensætningen. Det er aminosyrer, som proteinerne består af, efterhånden som ribosomet bevæger sig over mRNA’en bliver tRNA’er sat på mRNA strengen, og aminosyrerne bliver sat sammen i en kæde. Den kæde bliver, når alle de rigtige aminosyrer er sat på, til et protein. b)

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver