Biokemisk iltforbrug i spildevand

Formål: At bestemme iltindholdet i henholdsvis mekanisk- og biologisk renset

spildevand.

Teori: BI5: Biokemisk iltforbrug er den mængde ilt som mikroorganismerne – specielt

bakterier – skal bruge til nedbrydning og iltning af uorganiske og især organiske

forbindelser; respiration (C6H12O6 + 6O2 . 6CO2 + 6H2O) og nitrifikation

(oxidation af NH4 + til NO2 -, og videre oxidation af NO2 - til NO3 -) i en vandprøve.

BI5 vil sige, at man måler iltforbruget i 5 døgn. I dette tidsrum vil ca. 70% af

det totale iltforbrug finde sted. Processerne i prøvevandet svarer til de processer

stofferne i naturen ville være udsat for, hvis der er ilt nok. Denne vandprøve skal

henstå i mørke i fem dage, for at undgå fotosyntese i lys. Ligeledes bør den

opbevares ved stuetemperatur så mikroorganismernes enzymaktivitet er

tilstrækkeligt højt, desuden skal prøven være fuldstændig tillukket – dvs. uden

kontakt med atmosfærisk luft.

BI5 måles oftest i mg O2/L. Det anvendes som mål for vands indhold af dødt

organisk stof, som kan nedbrydes ved naturlige aerobe processer.

I stærke eutrofe vandløb er BI5 større end det aktuelle iltindhold. Når BI5 er høj

betyder det derfor at vandløbet er fuld af bakterier, som nedbryder det organiske

stof og forbruger vandprøvens ilt i vandløbet. Når BI5 derimod er lav er mængden