Lad det være sagt med det samme. Danskerne er slemme til at være dybt intolerante. Ikke at jeg har noget imod det men vi kunne da nok godt blive lidt bedre til at acceptere og prøve på at forstå hinandens holdninger og væremåder.
For eksempel har jeg det med at dømme folk ret hurtigt. Hvis du bruger for meget foundation er du en bitch, hvis du spiller håndboldt er du arrogant, hvis du går med tøj fra sparks er du kikset og jeg vil slet ikke komme ind på gymnaster. Hvorfor jeg har det på denne måde ved jeg faktisk ikke og det er langt fra noget jeg er stolt af men jeg kan simpelthen bare ikke lade være.
For et år eller to siden arbejdede jeg som hjælpetræner i BIF men for at kunne arbejde der skulle jeg på et hjælpetrænerkursus. Jeg var ikke meget for det og var faktisk ret nervøs. Hjælpetrænerkursusset varede en weekend hvilket betød at jeg også skulle overnatte der, og altså dele værelse med vidt fremmede personer, men ikke bare hvilken som helst personer… gymnaster.
Jeg endte med at skulle dele værelse med 3 andre piger, det var super grænseoverskridende og jeg ville mest af alt bare så langt væk fra dem som overhovedet muligt. Jeg ville ikke engang give dem eller det en chance fordi jeg vidste jo godt hvordan gymnaster var.
Det er gratis at oprette en konto