Sommertraditionen koldskålDet har altid været Arlas kærnemælkskoldskåle, der stod øverst på min liste, når jeg ikke kunne få mormors hjemmelavede. Den mormor lavede før i tiden, slog alle de andre koldskåle ud. Både den med tykmælk, æg og med citron! Jeg kan stadig huske, hvordan den smagte, selv efter hun gik bort. Det var en søndag sidst i maj, 2012, hvor jeg havde været hjemme hos mig far. Vi var lige kommet ind af døren, da min mor fortalte os den forfærdelige nyhed. Min mormor var sovet langsomt ind i døden, efter en længere periode med kræft i kroppen. Nu var hun død og havde taget opskriften med sig i graven. Jeg kan ikke beskrive, hvor meget jeg savnede hende, og opskriften. Inden hun døde, tog jeg hver dag efter skole hjem til hende, og fik serveret en portion af hendes berømte koldskål. Jeg kan tydeligt beskrive en af mine normale dage hos mormor:
I det øjeblik jeg trådte ind af døren, var jeg allerede på vej mod køkkenet. Jeg åbnede køleskabet, som et rovdyr, fast besluttet på hvad jeg ville have. Mine øjne faldt med det samme på kanden. Jeg tog et fast greb om den, og hev den ud fra køleren. Koldskålen skvulpede voldsomt, da jeg satte den hen på spisebordet. Den kølige kande bragte fugten frem, så den lå som et tykt lag på siden. Jeg kunne se fugten trænge ind i den blomstrede sommerdug og lave en våd afmærkning formet som kanden. Selvom det var en simpel og klassisk koldskål, var den perfekt til morgenmad, mellemmåltid, dessert, natmad eller hvis jeg bare trængte til noget godt. Jeg tog en slurk af den lækre, søde, forfriskende koldskål, lige så jeg kunne mærke gåsehuden brede sig fra top til tå. Det var ikke en normal gåsehud, som når man ser en edderkop, men det var en behagelig følelse. Efter jeg havde slikket hver en dråbe væk, havde jeg det som på en dejlig, varm dansk sommerdag.
Det er gratis at oprette en konto