Analyse af H.C. Andersens eventyr 'Skrubtudsen'

Er det muligt at tage et så stort skridt på hierarki-stigen, at man går fra at bo i en mørk brønd til at flyve og være nær solen?

Ifølge H.C Andersens eventyr, Skrubtudsen, ville svaret på dette spørgsmål være et ja.Skrubtudsen”, som første gang blev offentliggjort 1866, udkom som en del af bogen ”Nye Eventyr og Historier”. I eventyret bliver der fortalt om en skrubtudse, der er vokset op i en brønd men som gerne vil ud at se verdenen. Da skrubtudsen får chancen til at komme op af brønden, griber han den med det samme. Selvom han slipper væk fra livet i brønden, drømmer han hele tiden om bedre steder. Trods sine store fremtidsplaner slutter skrubtudsens liv dog brat.

”Skrubtudsen” er et kunsteventyr, da forfatteren - som nævnt tidligere - er H.C. Andersen.At det er et kunsteventyr kan også ses på hvor nuanceret sproget er fx står der ”Solen skinnede på bladene; de var ganske transparente…”(s.54 lin.8)I kunsteventyr er der også mere dybde i karaktererne og forfatterens personlige sprogtone fremgår. De fleste, der har læst værker af H.C Andersen, bemærker nok at hans måde at beskrive tingene på er elegant, poetisk og samtidig letforståeligt. Dette ses også i ”Skrubtudsen” fx da han skal beskrive hvor dyb brønden er: ”Solen kunne aldrig nå ned at spejle sig i vandet, hvor klart det end var…” (s. 53 lin.4) H.C Andersen havde også for vane, selv at komme med kommentarer i sine eventyr og ”Skrubtudsen” er ikke en undtagelse; ”Du skal ikke spørge naturforskeren, spørg helst poeten; han fortæller dig det som et eventyr…” (s. 57 lin.29) at H.C Andersen gør dette får historien til at virke mere livagtig og personlig.”Skrubtudsen” er skrevet i datid undtagen til sidst hvor H.C Andersen selv blander sig, denne del er skrevet i nutid, og derfor virker det som om ”Skrubtudsen” er en historie, der bliver fortalt for os.