Analyse af Adda Ravnkildes 'Elisabeth'

Dette er en tekst der blev udgivet i 1880 af Adda Ravnkilde og denne tekst handler om en kvinde ved navn Elisabeth der gerne vil skrive bøger og blive en kendt forfatter men hendes mand Doktor Bang tror ikke at folk ville tage det pænt hvis hun udskrev bøger så hun må kun skrive blot ikke udskrive dem da hun bare ville blive såret gang på gang hver gang hendes bog nok ville blive afvist så hun ikke længere synes det var sjovt at skrive længere.

Elisabeth er en meget håb fuld og stædig person hvor hun forventer at tingene kommer til at gå hendes vej også selvom det ikke gør det første gang. Hun er også meget kærlig over for hendes mand og havde faktisk skrevet bogen for at overraske ham selvom han ikke blev særlig begejstret over det og det kan ses hvor hun siger ’’ det skulle være en overraskelse - nu er den færdig - et års arbejde, du. Jeg har skrevet en bog." og efter hun siger hun overvejer at udskrive dem svare han så "Du er en lille tåbe’’ hvor hun så blev ked af det men hun hader ikke sin mand Doktor Bang pga. det fordi som der bliver fortalt i teksten ’’hun kunne ikke blive vred på hånden der gjorde det fordi den var så kærlig’’ hvilket viser os at selvom han slukkede hendes drømme som hun følte var sit livskald at hun stadig elsker ham fordi hun ved godt han lidt har ret men han gjorde det sympatisk for hende så hun ikke blev alt for såret men det var stadigvæk nok til at knuse hendes drømme om at blive forfatter og hun vidste også godt han havde ret i at hun ikke kunne egne sig som forfatter med de slags rettigheder der fandtes på da værende tidspunkt. Elisabeth brugte meget af hendes tid på at kæmpe mod skuffelsen og det var også mest fordi det var den første bistre skuffelse i hendes ægteskab og endda også i hendes liv men udover den ene skuffelse var der intet galt mellem Elisabeth og Doktor Bangs forhold fordi gennem hele diskussionen prøvede han at forklare Elisabeth hvad der ville ske hvis hun udgav sin bog og hvis den ik kom igennem kunne hun skrive en ny så mange gange hun ville men det ville give samme resultat for som Elisabeth siger ’’Så skrev jeg en ny’’ hvor Doktor Bang svare ’’Ja, en eller to gange, så fortvivlede du. Men vi vil, som sagt, se bort fra denne mulighed. Da du ikke forlanger honorar, vil du nok ikke finde en forlægger.’’ Som så viser at han ikke tror den ville blive udgivet, men da han siger det står der også ’’Han trak hende blidt ned i sofaen og lagde kærtegnende armen om hendes liv’’ som fortæller os at han siger det med kærlighed og ikke for at såre hende.