Det moderne gennembrud - DHO

Cornelia Maria B. Larsson Krüff Dansk - Historie Opgave 1.o OEG

Indholdsfortegnelse:

Problemformulering + Indledning:

s. 2

Redegørelse:

s.2 - 4

Analyse: Dansk: Historie:

s.4 - 7 s.4 + 5 s.5 + 7

Diskussion: Litteraturliste:

s.7 + 9 s. 10

1

Cornelia Maria B. Larsson Krüff Dansk - Historie Opgave 1.o OEG

Problemformulering: Hvordan indgår Herman Bangs “Den Sidste Balkjole” (1887), samt historisk kildemateriale om arbejderklassen, som indlæg i den sociale udvikling under Det moderne gennembrud og industrialiseringen? Indledning: Der skete mange afgørende begivenheder for Danmark i Det Moderne Gennembrud. Store forandringer ramte Danmark og konsekvenserne fulgte med. I min DHO vil jeg opsummere hændelserne i Det Moderne Gennembrud. Jeg vil komme ind på arbejdsklassens udfordringer, de kulturelle og sociale forskelle i tidsrummet 1840-1900. Jeg vil også tage kvinderollen op i forbindelse med Herman Bangs “Den Sidste Balkjole”, som var en betydningsfuld tekst i Det Moderne Gennembrud. Litterære oplysningsmænd, som Georg Brandes og Louis Pio var sammen med Herman Bang, med til at gøre en forskel gennem bøger og tekster i tiden. Senere, i vores tid, blev tekster om at vokse op under Det Moderne gennembrud, af Christian Christensen udgivet. Deres meninger og holdninger vil være mit fokusområde i min DHO. Redegørelsen: Mellem år 1800-1900 skete der mange afgørende ting for Danmarkshistorien. I år 1840, begyndte urbaniseringen at tage fart.1 Danmark var et landbrugssamfund, hvor de fleste boede på landet og arbejdede på marken og bondegårdene. Efterhånden, som voldene i København blev nedlagt i 1850, begyndte folk fra landet, at flytte ind til byen i følge med industrialiseringen. Industrialiseringen, gav folket rig mulighed for få arbejde i fabrikker og at etablere egne forretninger og virksomheder.2 Danmark bliver et demokratisk land, efter Frederik d. 7. skriver under på Junigrundloven d. 5. juni 18493. Overgangen fra Enevælde til Repræsentativt Folkestyre, var en stor ændring i samfundets dagligdag. Selvom det dog kun var 15% af folket der havde stemmeret, var det stadig en markant ændring i samfundet.