NB: I minifordraget er der en faktuel fejl (ved 02:03). Det nævnes, at Landstinget delvist blev valgt af kongen efter 1849-grundloven. Det er ikke korrekt. Der blev indført kongevalg til Landstinget efter 1866-grundloven, men ikke i 1849.
Claus Møller Jørgensen stiller spørgsmålstegn ved, om det var et demokrati, der blev indført i 1849? Skriv hans argumenter ned.
Den ideologiske fortrop mod enevælden - nationalliberale - fri forfatning
Kongemagten - skulle ikke kontrollerer over folket
Man anvendte sjældent begrebet demokrati
Kun de begavede, dannede og formuende - De nationalliberale var folket talerør - Kvinder ingen indflydelse (begrænsninger i valgretten)
Nationalliberale - egeninteresser - dannede -indsigtsfulde - vejlede folket
Kongemagten skulle være konstitutionel - dog ingen rolle i statens styrer
Regeringen var ansvarlig for kongen
Alder - og indtægts begrænsninger hos mændene (se arbejdsark s. 58, 61,63)
To kammersystem: Folketing (folkevalgt) og Landsting(delvis valg af kongen)
Landstinget var en nødbremse, hvilket sikrede de rige at der ikke kom for mange forandringer
Hvordan lykkedes det de nationalliberale at indføre politiske reformer i DK?
Lykke omstændigheder - oppositionen var ikke stærk nok, til at afskaffe enevælden
Revolutionen i Frankrig (1848) - bølger af revolution i Europa
København (marts 1848) - hoppede man med på bølgen, dog fredeligt, med brandtaler og stormøder
Det er gratis at oprette en konto