Demokratiets historie:Demokrati stammer fra Grækenland. Demo betyder folk og krati betyder styre, så ud fra det blev det til folkestyrer. Hvis man kigger tilbage i tiden støder man første gange på demokrati i Athen. I Athen havde de en styreform på lidt over 5000 mænd, hvor de mest væsentlige beslutninger blev truffet. Hvis man var athenske statsborgere over 20 år, som ikke var slave, kvinde, havde man ret til at deltage i forsamlingerne. Når en mand var over 30 år, kunne han blive valgt ind som embedsmand eller nævning. Den styreform de havde den gang kalder vi direkte demokrati i dag. Denne styreform bredte sig til renæssancen, og flere og flere dele af verden begyndte at bruge styreformen. Det er også direkte demokrati vi har i Danmark i dag. Vi fik demokrati i 1849 sammen med vores grundlov. Da det skete fik vi en tredelt magt. Den bestod af:
De tre magter skulle være uafhængige af hinanden og samtidig kontrollere hinanden. Med valgretten fik danskerne indflydelse på, hvem der skal sidde i Folketinget. Men vi fik dog først rigtig valgret, da kvinderne fik lov til at stemme i 1915.
Former for demokrati: Der findes mange former på demokrati. Den ene hedder direkte demokrati. Det er den vi har i Danmark. Direkte demokrati er hvor hele befolkningen kommer til orde i form af en folkeafstemning, alles mening er derfor repræsenteret og har indflydelse på den endelige afgørelse. Direkte demokrati er måske den mest fair måde at afgøre forslag på, da alle bliver hørt, dog ville det være meget besværligt i praksis, hvis der skulle afholdes folkeafstemning, hver eneste gang et forslag skulle vedtages. Derfor bruges repræsentativt demokrati oftest i et moderne demokratisk samfund. I et repræsentativt demokrati vælger borgerne et mindre antal folk til at repræsentere sig, og disse repræsentanter tager så beslutningerne på borgernes vegne.
Det er gratis at oprette en konto