Hjemmestyrets indførelse

Hjemmestyrets indførelse og tiden derefter. + Politisk system

Af: Misu Benjaminsen 050888-xxxx

08

Efterår

26/11-10

Grønlands universitet: Samfundsvidenskab

Indholdfortegnelse:

3.Problemformulering

4. Indledning

5.Hjemmestyreudvalget + kommissionen + hjemmestyreloven

6. Folkeafstemning i grønland

8. Efter hjemmestyre indførelse

9. Alkoholpolitik + EF

10. politiske system

12. Konklusion

Problemformulering :

For det første: hvorfor ville man i første omgang indføre Hjemmestyre? Hvad var grunden?

Hvad var hjemmestyre- udvalgets/kommissionens formål og opgave?

Hvordan var den daske riges rolle i betænkningen?

Sagområder der blev overført?

Hvordan gik Hjemmestyrevalget og EF valget?

Hvordan er den grønlandske politiske opstillet?

InIndledning:

Grønland i 1950’erne og i slutningen af 1960’erne oplevede en samfundsmæssig markant ændring/udvikling. Der blev bygget fabrikker, sygehuse, infrastruktur, boliger osv. Sundheds- og uddannelsesområdet blev udviklet for at hæve levestandarden og højne de grønlandske politiske, kulturelle og sociale status. Trods alt de gode hensigter for det grønlandske fremtid af de danske rige, var metoderne for at opnå målsætningerne for G-50 og G-60 kritiske, som . f.eks. ifølge Nikolaj Rosings (Folketinget april 1970, folketingsmedlem) syn på fejl i grønlandspolitikken; Den pludselige og ganske uventet industrialisering og den kulturelle udvikling som den danske befolkning gennem flere generationer jævnt har tilegnet sig til, som grønlænderne skulle indhente i løbet af en enkelt menneske alder har haft store psykiske konsekvenser. Det indebar større faremomenter for passivitet, mindreværdskomplekser, overfladiskhed som også afspejlede dagens grønland. Import af dansk arbejdskraft gjorde grønlænderne til tilskuere dermed arbejdsløse. Dette medførte dominerende private virksomheder ejes af danskere. Nikolai Rosing mener også at tvangsflytning bør lempes og overvejes nøje før man forsætter befolkningskoncentrations bebyggelse og skaber beskæftigelsesmuligheder pga. Torskebestandens usikkerhed under klima ændringer smat. grønlænderne kendte ikke noget til de nye teknologiske systemer, og det gjorde dem til uproduktive. Han mente dog også at det mest belastende for samarbejdet mellem de grønlandske, de danske og det mest kritiserede af den indførte politik er, indførelsen af fødestedskriteriet.