Demokrati blev først brugt til at beskrive styreformen i bystaten Athen, hvor alle væsentlige beslutninger blev truffet af en forsamling(typisk på over 5000 mand), hvor alle frie mænd, dvs. athenske statsborgere over 20 år som ikke var slaver, kvinder eller fremmede statsborgere, havde ret til at deltage. Når en mand var over 30 år, kunne han blive valgt ind som embedsmand eller nævning.
Danmark får folkestyre
For 200 år siden blev Danmark regeret af en enevældig konge. Det betød, at kongen regerede landet, uden at folket var med til at bestemme. Også i andre europæiske lande havde kongerne enevældig magt. Men de forskellige folkeslag ville være med til at bestemme, hvordan landene skulle regeres.
I nogle lande udbrød der revolution med blodige kampe. Men i Danmark bøjede Kong Frederik d. 7. sig for folkets krav om indflydelse. Den 5. juni 1849 skrev kongen under på Danmarks første grundlov.
Grundloven gav magten til folket. Og Danmark fik folkestyre – blev et demokrati.
I begyndelsen havde kun mænd over 30 år stemme- og valgret. Kvinder og fattige fik først stemme- og valgret, da grundloven blev ændret i 1915. Nu må man stemme, når man er fyldt 18 år og er dansk statsborger.
Det er gratis at oprette en konto