Kronikken ”Den ubetingede ondskab” er skrevet af Søren Pind. Den blev udgivet i året 2007. Kronikken handler overordnet om forholdene på de forskellige institutioner. Søren Pind skriver i kronikken, at det ikke er mangle på ressourcer der gør, at forholdene er så dårlige, men det er fjernhed, institutionalisering og magtesløshed. Han skriver også at den ubetingede ondskab i livet, gør de fleste ting lettere for os mennesker, det hjælper os med at kunne være en del af noget såsom; ”De onde. De gode. Dem. Os.”, som han også skriver i kronikken. Der findes nogle mennesker som har en tendens til at, fremvise sig selv som den bedre, og det gør at de ser ned på andre fordi de måske ikke har den samme tanke som dem, eller fordi de ikke er ligeså ”gode”.
Søren Pind formår i sin kronik, at se det højeste fokuspunkt på Strandvænget i Nyborg, som før i tiden var bosted vor psykisk og fysisk handicappede. Han sætter blandt andet også stor fokus på at vi som samfund, vælger at tro på institutioner rundt om i landet, som vælger at behandle handicappede ligesom de ville. Han sammenligner institutionerne i dag, med koncentrationslejrene fra 2. verdenskrig, han mener i virkeligheden ikke at der er forskel på hvordan man behandlede de handicappede og jøderne under krigen. Bare fordi man som menneske mener at et andet menneske er anerledes end en selv, føler de ikke for at skulle behandle dem ordentligt, som hvis man havde gjort hvis de levede op til en egens krav, mener han. Søren Pind mener at vores samfund i dag er blevet alt for institutionaliseret, de ansatte på den offentlige sektor må ikke engagere sig for meget i de svagestes liv i samfundet, og alligevel render vi rundt og mener at de svageste får nok støtte og pleje.
Det er gratis at oprette en konto