Digtet er skrevet af A.W. Schack von Staffeldt og det er fra 1800-tallet (1808). Den ligger derfor inde under den litterære periode, Romantikken. Digtet er opdelt i 7 strofer, med 6 verslinjer i hver strofe. Digtet er overskueligt og der er en gennemgående lighed med opbygningen hele vejen igennem digtet. Det er et episk digt, da der er et handlingsforløb og en slags fortæller. Samtidig vil jeg også påstå at der er et strejf af dramatisk digt, på grund af monologen mellem personerne. Digtet har et fast rimemønster hele digtet igennem. Mønsteret lyder sådan: A A B C C B. Dvs. at de to første verslinjer rimer, tredje og sidste verslinje rimer og 4 og 5 verslinje rimer, som kaldes kombineret parrim. Nogle af Stroferne er sat i anførselstegn, hvilket giver et udtryk for noget der bliver sagt. Det stemmer også overens med hvad der står i stroferne. ”(…) Nu, Søde, maa du bliver her Hos Liljen, øm og kjælen” - ”O nei! Jeg kan ei blive! Nei!” hvis man sætter de to citater, som står i hver sin strofe, overfor hinanden, kan man se at strofe to giver respons til strofe 1 – som en f.eks. samtale. Der er i alt 4 strofer med anførselstegn og de kommer i rækkefølge efter hinanden. Det kan underbygge min forståelse af at det kunne være en slags samtale mellem to individer.
Det er gratis at oprette en konto