Analyse af Jens Blendstrups novelle 'Tyngde'

Novellen er skrevet af Jens Blendstrup. Han er dansk forfatter, dramatiker og skribent. Han er blandt andet kendt fra foretagendet Øverste Kirurgiske, hvor han er redaktør på både tidsskriftet og forlaget. Novellen er fra novellesamlingen ”Pludselig flæben”. Den hedder ”Tyngde” og er skrevet i 2007. Novellen handler om et parforhold, der er præget af manipulation og kontrol. Derudover forsøger den gør op med den tunge og alvorlige tilgang, der generelt er til livet.

Novellen er opbygget i et kronologisk forløb, da handlingen forløber uden flashbacks. Den er fortalt af en personbunden tredjepersonsfortæller. Der er både en indre og ydre synsvinkel, men den indre synsvinkel bliver ikke benyttet særligt meget.

I novellen bliver vi præsenteret for Lulu, som er en meget lykkelig og livsglad kvinde. En dag på en cafe, møder hun en mand, ved navn Nikolaj, og han kom med en sur bemærkning omkring hendes glade udstråling. Det faldt hun for, fordi han var en total modsætning af hende selv. Lulu virkede til at være meget forelsket i Nikolaj. ”Hun kendte ingen mennesker som ham”. Jeg antager, at de ikke havde kendt hinanden særligt længe, før de blev kærester. ”Han inviterede hende i biografen […]”Som tak inviterede Lulu ham til fest hos nogle af sine veninder. Snart efter flyttede de sammen i hans lejlighed”. Nikolaj og Lulu virker til at være meget forskellige, jeg antager at Nikolaj er en meget seriøs og alvorlig mand, der normalt ikke brydes sig om mennesker der udstråler lykke som Lulu gør. ”Men det må du gerne sige så tit du vil, for ved du hvad, du er et lykkeligt menneske, og det kan man høre i din stemme, og så længe det ikke er alle, der er sådan, så er det et fint indslag i et ellers krævende liv”. I starten virker Nikolaj til at være en god kæreste overfor Lulu og virker meget forelsket i hende. ”Du skal bare vælge, sagde Nikolaj, og så hende ind i øjnene, så han næsten fik overbalance og faldt ind i dem. Efter noget tid sammen, flyttede de væk fra Nikolajs lejlighed, ud til noget større længere væk. Lulu studerede til sygeplejerske, fordi hun gerne vil være god med andre mennesker. Det bryder Nikolaj sig ikke om, og virker til at gerne vil ændre på hende. ”Er det ikke lidt stereotypt og gammeldags? sagde Nikolaj, som en tid havde arbejdet med en ph.d. i æstetik og moderne medier. – Var det ikke noget at blive noget mere kækt?. Nikolaj går fra at være en sød kæreste og virke forelsket, til at virke mere kontrollerende og dominerende. Men Lulu tager meget let på tingene og forstår ikke at Nikolaj er alvorlig. ”Lulu lo. Nikolaj kunne være så skæg nogle gange”. Lulu vil gerne giftes med Nikolaj, men hvis de skal det skal det skal hun ændre på sig selv. ”Det ville jo kræve en ekstra indsats fra os begge to, særlig dig […] Nikolaj rystede på hovedet og tyssede på hendes mund[..]Du skulle nok se at blive lidt, hvad hedder sådan noget, eftertænksom”. De blev gift i Vedbæk kirke, og efter det blev Nikolaj bliver mere og mere kritiserende overfor Lulu, jeg formoder at han synes hun er ubegavet, useriøs og ikke er alvorlig nok. ”Måske skulle du tænke lidt mere, før du talte […] Jo, sådan tælle til ti, før tingene bliver sagt [..]Ah ah. Tæl til ti, Lulu”. Selvom Nikolaj kritiserer Lulu, forstår hun stadig ikke alvoren. Hun kan ikke se, at hun bliver manipuleret med og tager let på de ting han siger til hende. ”Ja, ja, lo Lulu. Og talte til ti og eksploderede i latter”. De flyttede i hus i Hvidovre. Det er lykkedes lige så stille for Nikolaj at formindske Lulus livsglæde og give hende en masse tyngde. Hun har fået en masse ekstra vægt at bære på, fordi Nikolaj bestemmer så meget over hende. ”Men gå lige forbi mig, jeg vil høre vægten af dig. Lulu gik forbi ham, så det jagede i gulvet. – Hvor er du flot, når du er nedsænket, Lulu. Gør de ondt. Lulu er blevet helt forandret af Nikolaj, og det begynder påvirker hende, den ekstra vægt han har lagt på hende, men alligevel er hun så naiv at hun ikke kan se det forkerte i det. ”Nikolajs far kunne nå at stille ti spørgsmål om det etiske i, at kvinder skulle gå med tørklæder, før Lulu måtte svare på det allerførste. Men til sidst kunne Lulu simpelthen ikke holde sig tilbage. Hun greb hans arm og fortalte, at det var et af Nikolajs påfund, at hun skulle lære at tænke sig om. – Nikolaj vil gerne have’, jeg tænker, før jeg svarer! Det er derfor, jeg ikke svarer dig med det samme. Jeg skal tælle til ti hver gang. Det er så skønt og skørt ”. På gåturen med Nikolajs forældre virker Lulu til at være blevet meget fysisk og psykisk udmattet. Hun har mistet sin livsglæde og sig selv. ”Hun prøvede at holde trit, men hun var for tung til sandet. Og hun kunne ikke råbe, for som sagerne stod, måtte hun jo tænke sig om, før hun måtte råbe. Hun så sine fødder synke ned i det våde sand. Hun lavede nogle gigantiske spor i forhold til de andres. Ikke at hun var ked af det. Dertil var hun for glad. Men lykken var ved at blive lidt tung at bære”. Det er lykkedes Nikolaj at ændre Lulu, og alt den tyngde han har givet hende, fryder ham.