Fortolk ud fra dine iagttagelser; færre afsnit; skarpere afslutning
Tyngde
I et senmoderne samfund, hvor et akademisk præg er fremherskende, bliver den livsglæde der er altbetydende for et tilfredsstillende liv, undertrykket. Dette kan skabe konsekvensen, at den forskellighed der netop gør et forhold spændende, ikke længere er tilladt. Dette afbildes i novellen ”Tyngde”, skrevet af Jens Blendstrup. Alvor sættes i denne novelle som en modsætning til glæde, hvilket skaber en tragedie der er underlagt en humor.
Tekststykket Tyngde omhandler de to mennesker Lulu Andersen og Nikolaj. Lulu er den første vi bliver præsenteret for, og hun bliver beskrevet som et udsædvanligt lykkeligt menneske, hvis lykke ikke kan måles eller vejes. Derudover gør ordvalget udsædvanligt, at det enten virker uovertruffen, usandsynligt eller som om der ligger noget under overfladen. –”Lulu Andersen var et udsædvanligt lykkeligt menneske, hvis lykke ikke kan vejes eller måles” (s.153, l. 1-2). Lulu går sygeplejeskole og vil gerne være god mod andre – hun er dermed altruistisk eller ’en pleaser’ –”Lulu gik på sygeplejeskole. Hun ville gerne være god ved andre” (s. 154, l. 6-7). Hun er kompromisøgende, utrolig eftergiven og ejer en slags ’livskraft’ og lader Nikolaj være autoriteten, da han igennem tekststykket er yderst central (hans lejlighed (S.154, l.1), gift i den kirke han blev født i (s. 155, l. 8), vægtene hun skal bære (s.155, l. 18-19)). Nikolaj udnytter imidlertid hendes eftergivenhed, glade, impulsive person ved at få hende til at bærer vægte for bogstavelig talt at tynge hende ned, og dermed give hende værdier magen til sine egne. Hun har allerede tabt ’legen’, da hun får to strygejern bundet fast til hofterne til sit bryllup med Nikolaj, der også var hans beslutning –”Nikolaj havde fundet på, at hun skulle giftes med to strygejern bundet fast til hofterne” (s.155, l. 18-19). Vægtene symboliserer derfor hans personlighed, som han pålægger hende bid efter bid eller skridt efter skidt. Hun er i begyndelsen underlagt så høj et selvværd, at hun kan rumme hans egoisme og krav, hvor han langsomt piller hende ned fra den piedestal, hun ellers trygt står på, da han får hende nedsænket, og der udtrykkes, at det klæder hende at bruge noget af hendes lykke på at bære sig selv -”Det klædte hende at bruge lidt af sin lykke på at bære sig selv” (s.156, l. 30-31). Han gør brug af indirekte psykisk magt, der styrkes af den måde, han falder ind i hendes øjne og mærker sine ord i hende mere eftertrykkeligt. Nikolaj er sat i forbindelse med alvor, seriøsitet og vrede igennem historien – og bliver desuden også sat i forbindelse med en dyb, dyb kloakmine fuld af andre alvorlige ting (s. 153, l. 13-14). Det er i kontrast til Lulu, og allerede ved første møde irriterer hun ham, da hans handling bliver beskrevet som vredt –”… sagde han højt, og smækkede avisen vredt i bordet” (s. 153. l. 5-6). Han er også livsfjendtlig, der vises ved –”..Du er et lykkeligt menneske, og det kan man høre i din stemme, og så længe det ikke er alle, der er sådan, så er det et fint indslag i et ellers så krænkende liv” (s.17-19), som fortæller også meget om hans personlige forhold til lykke. Han er akademisk udannet og er fremherskende indenfor moderne medier og æstetik, som i bund og grund handler om ”vores naturlige tilbøjelighed til at glæde os over på den måde, som fænomenerne i vores omverden fremtræder på” – (www.denstoredanske.dk), hvilket er modsat, hvis man ser Lulu som det glade fænomen, men passer omvendt til, at han til sidst bliver ellevild, da Lulu bliver det alvorlige fænomen. Sidst i novellen da Lulu synker ned i sandet, pga. den vægt hun bærer, sammenligner Nikolaj hende med en film kaldet Broken Back Mountain -”Det er næsten som at se den film, hvad hedder den nu, Broken back Mountain” (s.157, l. 23-24), hvilket kraftigt symboliserer, at hun er det stolte bjerg, der nu er knækket og besejret. Derudover er den sidste kommentar, at hun ikke længere smiler, der betyder, at han nu har omvendt hende, og at hun nu har gennemgået udviklingen–”Du er alvorlig, skat. Hvor er det godt” (s.157, l. 30). Forfatteren har været yderst påpasselig med indre beskrivelser og udseendemæssige beskrivelser, derfor kan vi kun analysere ud fra iagttagelser af deres sprog, kommunikation, handlinger og kropssprog.I forholdet er Nikolaj som tidligere nævnt autoriteten, og hvis man laver en transaktionsanalyse over deres samtaler og kommunikation, så vil det tydeligt fremstå, at der er tale om en voksen/barn samtale –”Ah,ah, tæl til ti Lulu” (s.155 l. 34), hvor Nikolaj kraftigt benytter sig af den kritiske forældrestemme, hvor Lulu derimod benytter sig af den naturlige barnestemme –”Din dumme mand, mand. Tror du, jeg gør, hvad du siger?” (s.155, l. 36), der også vises ved, at Nikolaj vil ændre hendes adfærdsmønster –”Du skulle nok se at blive lidt, hvad hedder sådan noget, eftertænksom” (s. 154, l. 35”). Nikolaj ønsker derved, at hun skal være en mere alvorlig og tyngdebundet person, som også refererer til overskriften Tyngde, da det menes i den forstand, at tyngde i livet er lig med eftertænksomhed, alvorlighed og seriøsitet. Han tynger hende ned fysisk i form af strygejern, vægte og pontoner af bly, der skal få hende til at kæmpe lidt mere for sine skridt her i livet ved at give hende mere tyngde. Lulu gennemgår derfor en voldsom og bemærkelsesværdig udvikling i løbet af novellen, der falder til Nikolajs fordel.
Det er gratis at oprette en konto