Meningen med livet og undringens betydning

I verden lever der omkring 7 mia. mennesker. Af de 7 mia. er jeg. En tobenet organisme under race navnet homo sapiens, med egenskaber hudfarve og fingre. Helt anderledes fra alle andre, ingen i hele verden snakker eller tænker ligesom mig. Men tanken om hvad meningen med livet har vist været i flere hoveder end i mit eget. Man undrer og undrer sig og kommer ingen vej, fordi der er ikke et helt præcist svar på dette spørgsmål, livet indebærer så meget at man ikke regne det som et regnestykke og finde et facit . Der er så mange krav til livet, man skal gå i skole, tage en uddannelse også videre. Men man kan også være en rebel og bryde samfundets normer og love. Men det vil alligevel ende med at samfundet får dig i sin hule hånd. At sove er en vigtig del af ens dag, faktisk af ens liv. Faktisk sover hver menneske i gennemsnit 26 år af ens liv. Det er meget, så hvorfor sove, hvorfor arbejde, hvorfor læse, hvorfor løbe, og til sidst hvorfor leve. Det er som at gå i ring, begynder man først at undre sig over en ting, overlapper det en anden, det sætter endnu en tanke i gang, som igen sender et spørgsmål i afsted. Så er spekulation om meningen med livet der, og man står akkurat samme sted som man startede. Men sådan er livet ikke, det går ikke i ring. Og dog kan tingene i ens liv være så ensformige, at man føler man går i ring. Det ender med du dør, også slutter dét kredsløb. Eller hvad? Endnu et dumt spørgsmål, som gør en helt skør i hovedet af at gruble. Men at undre sig er en god ting, for når der stilles et spørgsmål har de fleste behov for at finde et svar på det spørgsmål. Og hvis man finder svaret indsamler man viden. Den viden kan gøre at man fx man ikke dør. Hvis man ikke dør har man rykket sig fra at man dør til man pludselig lever evigt. Man har altså udviklet sig. Hvis man (ligesom mig selv) tabte tråden skal jeg gøre pointen klar, Hvis der ikke havde været nogen undring ville vi udvikle os, vi ville ikke overleve og dermed dø. Der sker så mange ting i verden, faktisk var der en mand der i det sekund, jeg skrev dette stillede træskoene, derudover var der en der spiste og til sidst var der en der sad og lærte solsystemet udenad. Først solen, rundt om den, drejer Merkur, dernæst Venus. Den tredje planet der kredser om solen er jorden. Jorden som der findes liv på, liv i form af mennesker, dyr og planter. Vi har gennem topsmart udstyr fundet ud af at vi er den eneste planet i solsystemet, faktisk i hele mælkevejen, med menneskeliv på. Men mælkevejen er ikke den eneste ophobning af stjerner, der er flere ude i universet. Det mystiske og farlige univers, med sine sorte huller, galakser, supernovaer, stjerneskud og asteroider. Som kan sammenlignes med livet. Sammenligninger med livet er der utallige af, året for eksempel med de forskellige sæsoner kan symbolisere fra fødsel til død og en rejse. Men hvad nytter det og sammenligne når man ikke er bevidst om de to dele man sammenligner? Vi er i det senmoderne samfund, som gør at valgene er frie, her i Danmark kommer økonomien ikke i førsteprioritet når man skal vælge en uddannelse man kan selv vælge. Her havner man i et dilemma, som livet er propfyldt af. Det man vælger kan både være godt og dårligt, i sidste ende afgørende for livet. Dilemmaer møder man tit, og når vækkeuret ringer om morgenen hjemme hos mig, er tanken der altid at om jeg skal pjække, nogle dage i svagere grad andre gange meget kraftigere. Jeg er en skolelev, og når klokken slår syv om morgenen skal jeg op ad min varme, menneskelige seng, og slæbe min trætte krop til skole. Men tager man 7000 km længere ned, sidder en pige på min alder, allerede ved skolebænken, hun har gået omkring 15 km, fra hendes bosted i slumkvarteret til skolen, for at nå den inden klokken syv, inden da skulle hun lige op og fodre dyrene og feje. Senere på eftermiddagen hvor jeg endelig slipper fra skolen, sidder hun der stadig. Men når hun får fri skal hun hjem til slumkvarteret kummerlige forhold, og arbejde så hun kan købe ind til aftensmaden, som hun også skal nå at lave. Men mig tværtimod, jeg skal hjem og slappe af, nyde min fritid og måske til en af de fritidsfornøjelser jeg går til. Hvor nemt, jeg burde sætte pris på det liv, jeg har. En vigtig reminder i livet, er at værdsætte de små ting man møder. Som forfatteren Dan Turèll sagde ” Jeg så engang i Asien en stime blå rejer, umiskendeligt blå rejer. Det var opmuntring nok for en hel dag”. Om et par år er jeg kommet et længere stykke ind i livet, jeg har måske en studentereksamen brugt et par år på universitetet, som har gjort jeg er i en situation hvor jeg skal til at finde et job. Kigger man lidt længere sydpå, nærmere i landet Kenya. Står pigen som jeg i uvidenhed i fulgtes ad med gennem mit liv, ikke i samme stadie som mig. Hun er ikke ved at stifte familie, eller finde et job. Nej zoomer man lidt ind ser man en grav, gravet af en spade, med et slidt bræt. Man kan knap nok læse den udtværet maling, men kniber man øjnene sammen. Og tænker sig om, er det den samme pige, som jeg ubevidst havde fulgtes med. Jeg orientere mig og finder ud af, hun tog sit eget liv, bandt et reb om halsen, og hoppede. Men hvorfor? Havde hun afklaret med sig selv, og fundet ud af hendes liv ikke havde nogen mening. Havde nihilismens ord fået hende til at tænke sig om, og hun havde fundet et svar. Bogen ”Intet” af Jane Teller, giver også et godt indblik af en person som synes den menneskelige tilværelse ikke har nogen mening. Pierre Anthon finder ikke nogen nytte med livet, og han går ud af skolen, og sætter sig til rette i blommetræet hvor han piner de forbigående med råb om livets betydning. Livets betydning skal findes af enhver af de 7 mia. Mennesker på jorden. Det er op til enhver individ og bestemme hvad meningen er med deres liv er. Det der kræves af de 6,9 mia. Andre mennesker er at acceptere. Acceptere hvert menneske beslutning, hvad meningen med deres liv er.