Vi kender alle den fantastiske følelse af at gøre en god gerning. Gode gerninger er en dejlig ting at gøre, fordi man får en rigtig speciel følelse indeni. Det er en meget glad følelse, en følelse af at man har gjort en forskel. Gode gerninger kan være mange ting, det kan være små ting, som at tømme opvasken for mor, eller hvis man hjælper børn i f.eks. Afrika med at få bedre forhold. Men selvom det måske bare er en lille ting, så får man alligevel den dejlige følelse indeni. Man føler virkelig at man har gjort en forskel.
Jeg har selv mange erfaringer med gode gerninger. Jeg er tit en pestilens derhjemme, men min mor blev godt overrasket den dag jeg havde gjort næsten hele huset rent uden hun havde sagt noget til mig. Hun blev simpelthen så glad, og jeg fik den dejlige følelse indeni. Jeg følte mig elsket. Måske er det, det som skal til før man føler sig elsket. Skal man virkelig gøre gode gerninger for at føle at folk virkelig holder af en? Det tror jeg ikke, jeg tror bare at mange bare giver deres kærlighed sådan helt til kende, lige i det at man gør den gode gerning, fordi at man bliver så glad. Men jeg synes dermed også at vi skal blive bedre til at vise hinanden kærlighed. F.eks. familie kærlighed. Vi skal vise hinanden i familien at vi elsker hinanden, det er en vigtig del, sådan at man virkelig føler sig hjemme, og at man er tryg sammen med sin familie. Jeg har dog aldrig prøvet at gøre de sådan helt store ting, såsom at donere geder. Jeg elsker at se videoer på de sociale medier, hvor mennesker går på gaden og giver mad og drikke til fremmede. Det får mig virkelig i bedre humør, og får mig til at tænke på at vi faktisk alle sammen burde gøre en forskel. Men det er ikke alle som har sådan et godt hjerte. Mange mennesker får en dårlig opvækst, hvor de bliver mishandlet af deres forældre, på den ene eller den anden måde, det er frygteligt, men det kan også gå hen og hjælpe de mennesker. Fordi, nogle af de mennesker som har haft en dårlig barndom, vil så give den kærlighed videre til de mennesker som heller ikke har fået kærlighed som barn. Det kan jo f.eks. være de hjemløse eller børnene i Afrika. Jeg vil selv rigtigt gerne hjælpe alt det jeg kan, uanset om det er små eller store gerninger. Jeg vil gøre mit bedste for at hjælpe andre som er i nød, og give dem det de mangler. Men f.eks. sådan noget som at give geder til folk i Afrika eller mad til hjemløse mennesker, er ikke lige just billigt, og da mit budget ikke er særlig stort, så må jeg nøjes med at gøre en forskel, herhjemme og hos dem som er omkring mig. Man bliver vel også nødt til at starte et sted. Hjælp kan f.eks. også være i sager om mobning. Det undre mig at tilskuere til mobning bare kan stå og kigge på, fordi de kan jo gøre en forskel. De kan sørge for at mobning rent faktisk bliver stoppet. Men hvorfor er det så at vi ikke gør noget? Hvorfor står vi bare og kigger på og lader som om intet er sket? Det er nok fordi man er lidt bange for mobberne, man er nok lidt bange for at man vil blive kaldt ”stikker” eller lign. Men jeg synes at vi bare skal sige det til nogle, det er også en god gerning at gøre. Det er faktisk en ret stor gerning fordi det kan være med til at stoppe en af de mest udbredte ting i verden, nemlig mobning. Det er bare lige at tage sig sammen og gøre noget. Jeg er sikker på at efter man har besluttet sig for at gøre det, så får man en følelse af at man har gjort noget godt.
Det er gratis at oprette en konto