Hver dag når jeg skal gå i skole, går jeg forbi bageren der står altid en masse mennesker, de skubber og råber at de gerne vil have brød og mælk, de får alt det gamle brød, som der ikke er nogen der vil købe, fordi det er blevet for gammelt, jeg kan se at de mennesker der står udenfor bageren hver dag, er meget fattige, de er fattige fordi at det er meget svært at få arbejde, deres tøj er meget beskidt, og der er mange huller i det, jeg synes det er meget synd for dem, at de ikke har penge nok, til at købe det helt ny bagte brød, der ikke er for gammelt, de får jo bare det det der er blevet alt for gammelt, for at de skal overleve. Jeg er glad for at min familie og jeg ikke bliver nød til at få alt det gamle mad. Der er mange der kommer til skade når de står ude foran bageren, fordi alle vil gerne nå at få noget af det brød, så de skubber og råber alle sammen.
Men der var en dag, der var mere speciel og værre end de andre dage, det var en tirsdag, der var meget koldt, og det var vinter. jeg var på vej i skole, jeg gik forbi bageren på Vesterbro, jeg tror aldrig at jeg har set så mange fattige mennesker, uden foran en bager kl 07:15 om morgenen, alle menneskerne råbte en masse ting, de slog, de rev brødet ud af hænderne på hinanden og skubbede så folk væltede. Der stod en masse små børn ude foran bageren, som også skulle have noget brød, til dem og deres familier, de blev bare skubbet rundt, og de voksne tog bare alt brødet fra dem. Der var mange damer og børn, der begyndte at græde og råbe, på grund af at de ikke fik noget brød til deres familier.
Det er gratis at oprette en konto