EU-debatten: Nye skillelinjer og demokrati

Fronterne (ja/nej til EU) var tidligere skarpt trukket op.

Ingen af parterne lyttede til hinandens argumentet

Debatten i dag foregår på andre og mere realistiske præmisser

Forholdsvis få deciderede EU-modstandere er hovedsageligt placeret på yderfløjene i det politiske spektrum (Enhedslisten og DF)

De øvrige partier er grundlæggende positive overfor dansk medlemsskab. Uenigheden drejer sig ikke om ja/nej men det konkrete indhold i de bestemte EU-sager

Liberale vil have tendens til at fremhæve fordelene ved det indre marked og den frie konkurrence

Socialister vil fremhæve vigtigheden af en vis central styring af hensyn til de udsatte grupper og for at sikre helhedens interesser.

Konservative lægger vægt på det fælles værdigrundlag og truslerne imod det og hæger generelt mere om nationalstaten end de andre.

I DK har vi en sejlivet EU-skepsis som skyldes de antiautoritære holdninger og den traditionelt tætte kobling mellem stat og nation —> demokratiet opfattes som truet

Det politiske Europa, s. 41-46:

EU - liberal elle socialistisk?:

I DK var der oprindeligt en forholdsvis klar ideologisk opdeling i synet på EU: Højrefløjen = for EU, venstrefløjen = imod EU. Hænger sammen med at EF (hed det dengang) først og fremmest blev opfattet som et økonomisk samarbejde, og opfattet som elitært (de rige vestlige stater)