Finansloven er et statsligt budget for det offentlige. I finansloven bestemmes fordelingen og størrelsen af statslige udgifter og indtægter. At det er et budget betyder at det er de forventede indtægter og udgifter for det kommende år. Statens indtægter kommer fra skatter mens udgifterne er ting som betalingsoverførsler. Finansloven planlægges nogle år frem men bliver kun vedtaget for 1 år ad gangen. Der kan være mange ting der skal justeres i sådan et budget og derfor er det i 1 års intervaller.
Finanspolitikken påvirker efterspørgslen i Danmark. Man kan justere og ændre på statens udgifter og indtægter for at få efterspørgslen til at stige. På den måde kan staten påvirke til bedre betalingsbalancen, større produktion i landet, bedre beskæftigelse og mindre inflation. Der kan føres to former for finanspolitik, lempelig og stram.
Ved en lempelig finanspolitik forstås, at man vil øge efterspørgslen gennem lavere offentlige indtægter, altså lavere skatter. Det vil få folk til at bruge penge, hvis vi fx satte momsen ned til 15 %. Det vil formentlig medføre at BNP’en vil stige og det samme med beskæftigelsen. Konsekvenserne af dette kan dog være en dårligere betalingsbalance og øget inflation.
Ved en stram finanspolitik kan efterspørgslen reduceres. Man gør det modsatte af lempelig finanspolitik. Skatterne (statens indkomst) hæves og folk bruger færre penge. Altså mindskes efterspørgslen. For at nedsætte statens udgifter skal der spares på offentlige anlægsinvesteringer, som fx nye motorveje. Dagpenge og pension kan også sænkes og folk vil igen ikke bruge for mange penge. For at føre en stram finanspolitik skal skatterne altså hæves og statens udgifter sænkes. Stram finanspolitik vil resultere i forbedret betalingsbalance og nedbragt inflation. Konsekvensen kan dog være stigende arbejdsløshed.
Det er gratis at oprette en konto