Redegør for begreberne + beregn på baggrund af bilag 1:
Forbrugs- og opsparingskvoten udgør hele den disponible indkomst. Altså kan en forbruges disponible indkomst anvendes til forbrug eller opsparing.
Forbruget består af husholdningens udgifter til køb af varer og tjenesteydelser.
Forbrugerens opsparing er forskellen mellem den disponible indkomst og forbruget. Den del af indkomsten der ikke bliver brugt kan altså opspares. Så nedsætter forbrugeren sit forbrug øger forbrugeren samtidigt sin opsparing.
Der er forskellige metoder hvor man anvender forbrugs- og opsparingskvoten til at lave samfundsøkonomiske analyser:
De gennemsnitlige kvoter
De marginale kvoter
For at man kan få et indtryk af størrelsesniveauet af forbruget og opsparingen indførte man den gennemsnitlige forbrugs- og opspringskvote.
Udregningen går ud på at hvis man ex. har en person som har et disponibel indkomst på 100.000 og dens forbrug er på 70.000 vil den gennemsnitlige forbrugskvote være på 0,70. Altså der bliver i gennemsnittet anvendt 70 øre af 1 kr. til forbrug.
Opsparingen vil så være 30.000 da der bliver brugt 70.000 til forbrug ud af de 100.000. Opsparingskvoten er derfor 0,30.
Da de to kvoter udgør hele den disponible indkomst vil summen af de to gennemsnit altid være lig 1.
De marginale kvoter er interesseret i hvordan en ændring i indkomsten påvirker forbruget og opsparingen.
Det er gratis at oprette en konto