Eventyret handler om en skorstensfejer og hyrdinde som er 2 porcelænsfigurerer der bliver forelsket. Kineseren som er hyrdindens bedstefar, vil dog hellere have hende gift med en soldaterfigur. – hvilket hyrdinden ikke har lyst til. Hyrdinden vil gerne ud i den store hvide verden, så skorstensfejeren tager hende med ud. Hun fortryder det dog meget hurtigt igen, da det er uvante ting, som er derude og ønsker at komme hjem hurtigst som muligt igen. Da de kommer tilbage til bedstefaren er han blevet slået itu imellem tiden, hvilket er ret alvorligt. Han kan nemlig ikke nikke længere, og det skal han gerne kunne til når soldaten spørger om hyrdindens hånd. De 2 meget forelskede porcelænsfigurer ender til sidst med at få hinanden, da bedstefaren er for hovmodig til at indrømme han har været slået itu og derfor undlader at svare på soldatens forespørgsel.
Det hele foregår i Biedermeierkulturen som er den indelukkede stue, udsigt ud til det frygtlige, som er verden. Det styrede kulturelle er det sikre, men at komme ud i den hvide verden, er farligt.
Genren i eventyret er tingseventyr som hører ind under kunsteventyr, med borgerligt middelklasses miljø. Tingseventyr betyder at det er ting som er blevet levende gjort og kan tale. Ting der bliver og opfører sig ligesom rigtige mennesker. Kunsteventyr genkender man på at det mest er skriftlige fortæller hvor der blevet fortalt oprindelses år og man kender navnet på forfatteren. Sproget i et kunsteventyr er også meget personligt og individualitet. Med dét, mener man at det er let at finde ud af hvem forfatteren er, bare ved at se den måde sproget er skrevet. Bare igennem teksten, skulle forfatteren gerne kunne anes.
Det er gratis at oprette en konto