______________________________________________________________________________
En analyserende ’artikel’
”At rejse er at leve” Det meningsfulde ordsprog var ganske afgjort HC Andersens. Hans passion lå i at rejse. Hans Christian ville formå at undslippe fattigdommen hans og se fremad, mod et nyt kapitel. Disse drømme udlevede han vistnok på hans utallige rejser gennem adskillige oplevelser. Den ensformige gangsart holdt han næppe af. Han fandt sig selv altid higende efter forandring.
”At leve er som at elske – al fornuft er imod det, og alt sundt instinkt er for det” lød det fra en af de især berømte forfattere i tidsperioden romantikken. Netop dette, er hvad der nøje beskrevet hænder i fortællingen om Hyrdinden og skorstensfejeren. I romantikken var det emotionelle forbindelser og idealer der befandt sig som kernen i tilværelsen. Disse idealer bliver gengivet i historien; det skønne, det sande og det gode. Som manden ham selv, gennemgår karaktererne i hans fortællinger en såkaldt traditionel dannelsesrejse. De gennemgår denne rejse for at udvikle karaktererne i den selvstændige tilværelse, eksistensen som værende voksen. Igen som HC Andersen dog kun overfladisk, fordi i enden af dannelsesrejsen forekommer der en hjemlig overensstemmelse, resulterende i harmoni. Til sammenligning med romantikkens idylliske forestillinger uden ekstremer, betragtes den enorme vide verden i eventyret med ængstelse og derfor stuens fire vægge med betryggelse.
Det er gratis at oprette en konto