Eventyret Hyrdinden og skorstensfejeren fra 1845, som den følgende analyse vil omhandle, er skrevet af H.C. Andersen, som var både digter og forfatter. Han er verdensberømt for sine enestående eventyr. Gennem min analyse vil jeg forsøge at koble eventyret Hyrdinden og skorstensfejeren til de samfundsklasser, der dengang eksisterede og samtidig finde ud af hvordan H.C. Andersen som forfatter kommer til udtryk i denne tekst.
Hyrdinden og skorstensfejeren kan betegnes som et tingseventyr, da ikke-levende objekter er hovedpersoner. Et tingseventyr er således et eventyr hvor handlingen ses fra objektets synsvinkel. Selve eventyret fortælles ud fra en tredjepersonsfortæller, hvilket allerede indikeres på side 1 linje 14-16 ”..skoene var forgyldte, kjolen var nydeligt hæftet op med en rose, og så havde hun guldhat og hyrdestav; hun var dejlig!” Altså en fortæller der har kendskab til objekternes tanker og følelser, men som også skaber ramme for historien.
Det er tydeligt at se, hvem der er eventyrets forfatter da en af kendetegnene ved H.C. Andersens skrivemåde er, at han besjæler ting - i dette tilfælde dukker. Han skaber menneskelige egenskaber for disse, såsom deres bevægelsesmekanisme og gør dem samtidig i stand til at elske og frygte, hvilket er to meget centrale egenskaber i dette eventyr. Skorstensfejeren må igennem tre prøvelser, inden at han kan få hyrdinden, hvilket også er et essentielt element for eventyrgenren.
Det er gratis at oprette en konto