Det romerske osteria

Det var min første aften ude efter skilsmissen, jeg var med min søster og hendes mand ude og spise på et osteria. Man kunne vel godt kalde aftenen for et stævnemøde mest for deres vedkommende, men for mig var det bare fantastisk at være ude igen. Aftenen vi var der, var helt fantastisk. Vi var os 3, men vi blev senere hen flere og flere. Det var faktisk den aften, jeg mødte min drømmefyr.

Vi ankom til det hyggelige osteria klokken seks. Vi sad og hyggesnakkede den første halve time, bare mig min søster og hendes mand. Vi var i gang med at spise vores hovedret, da tjeneren kom over og sagde, at han var kommet til at love vores bord ud til nogle andre. Vi blev irriteret mest, fordi, at jeg ikke havde været ude i så lang tid, også fordi, at vores aften var på vej til at blive en katastrofe. Vores aften blev heldigvis redet. De andre gæster, der kom, var venlige, så venlige, at de gav os lov til at sidde ved deres bord. De andre hed Naya, Peter og Alexander, og især Alexander var rigtig sød. Han var den, der gav det bedste indtryk, han sagde, jeg var smuk, og satte sig ved siden af mig. Jeg rødmede, jeg rødmede så meget, at jeg blev nød til at kigge væk. Tjeneren kom, han spurgte, hvad de ny tilkommende kunne tænke sig at spise. Alexanders svar gjorde bare, at jeg rødmede mere, han sagde til tjeneren, at han bare skulle sørge for at give denne smukke kvinde ved siden af mig, den bedste rødvin, i har, også at han skulle overraske os med desserten. Jeg var helt forlegen, ingen havde talt så sødt til mig før. Tjeneren kommer ind med desserten nu, han stiller sig mellem Alexander, og jeg, han åbner låget ligeså stille, den rare kulde og den dejlige duft var der eneste, jeg ved, om den, og jeg ser den lækreste tiramisu, den var desværre for mit vedkommen Alexanders. Jeg tror, han kunne se, hvor meget jeg brændte for at få denne tiramisu, så han spurgte, om vi skulle dele den. Jeg sagde ja med det samme, han tog hans hånd og grab fat om skålen løftede den og ligeså forsigtig, lagde han den imellem os. Han kiggede med hans lyseblå øjne ind i mine varmen i min krop var umenneskelig. Jeg kunne mærke, at når han kiggede på mig, kunne varmen fra mine kinder smelte et isbjerg. Han lagde teskeen i min hånd, og sagde værsgo. Jeg kiggede ham dybt i øjnene, jeg overvejede et øjeblik, at kysse ham, men kom fra det igen. Jeg kiggede ned på desserten, jeg lod teskeen grave dybt ind i tiramisuen, jeg kiggede op på ham igen og spiste. Jeg var forbløffet, aldrig før havde jeg smagt så god en tiramisu. Dens konsistens blandet med den bløde mascarpon gav mig selvtilliden til at spørge Alexander om ham, og jeg skulle trække noget frisk luft. Heldigvis sagde han ja. Vi rejste os fra bordet og gik ligeså stille ud af osteriaet. Alle andre gæster kigger med mærkelige blikke på os, de kiggede, som om vi var unormale. Alexander kiggede på dem, og straks stoppede de med at glo det var, som om han havde magt over dem. Vi, fortsat ud, og nu var det bare os. Vi stod i fem minutters akavet stilhed, hvor få ord var blevet sagt. Jeg frøs rigtig meget, og det var på vej til at blive en katastrofe. Han vendte sig rundt, som om han skulle til at gå ind igen. Jeg samlede heldigvis mit mod sammen, og spurgte ham, om han kunne lide mig. For at være ærlig var jeg bange så, bange, at jeg kunne hører mit hjerte, pump hurtigere og hurtigere. Jeg var bange for et nej. Jeg stod og sagde til mig selv, at jeg var den dummeste og grimmeste og andre skældsord. Han tog fat om min hånd med hans varme, og pludselig frøs jeg ikke længere. Han kiggede mig i øjnene med hans dejlige lyseblå øjne og sagde, du er det smukkeste jeg nogensinde, har set den rareste person, man kunne møde, så hvorfor skulle man ikke kunne lide en kvinde som dig. Jeg blev helt rød og kiggede væk, jeg eksploderede nærmest. Aldrig før havde en mand sagt sådan nogle søde ord til mig før. Jeg kiggede op igen og direkte ind i hans lyseblå øjne, de havde den samme farve som himlen. Jeg førte min mund tættere, og tættere på hans, det ene førte til det andet, og vi kyssede. Det var det dejligste kys nogensinde. Jeg fløj på lyserøde skyer. Jeg tror, jeg var blevet forelsket. Vi gik ind igen, og jeg var rød som en tomat. Jeg havde det fantastisk, men det var lidt akavet. Alexander stirrede på mig resten af aftenen, og jeg tror, de andre lagde mærke til det. Det var sent, og vi gjorde os klar til at gå. Alexander fulgte mig ud, han gav mig hans frakke på og sagde, ” Her, tag min jakke så, har jeg også en undskyldning for at se dig igen” Jeg blev smigret. Vi sagde farvel til de andre, og var på vej hjemad, inden Alexander stoppede os. Han kiggede mig dybt ind i øjnene, vores hoveder blev ført tættere og tættere, og vi kyssede igen, denne gang foran alle de andre. Jeg lagde en lille seddel ned i hans lomme, hvorpå der stod, mød mig her klokken 3 i nat. Vi fik sagt farvel og gik hjemad. Min søster og hendes mand spurgte ind til Alexander, og jeg nok, fordi vi kyssede, men også fordi de godt kunne se, at der har været noget i luften. Senere hen har vi været til et par stævnemøder, og nu er vi nygift. Når jeg tænker tilbage på den aften, kan jeg ikke lade, vær med at tænke på, hvordan ens aften på et lille osteria kan ende med et nygift par med 2 dejlige børn.