Det folkelige gennembrud

Det folkelige gennembrud var en periode inden for litteraturen, perioden strækker sig fra starten af 1900-tallet til cirka 1920.

Baggrunden for det folkelige gennembrud skal findes i et systemskifte. I 1901 vandt bondepartiet Venstre for første gang et valg. Der skete flere ændringer i samfundet. Børn, kvinder, fattige og tyende fik flere rettigheder.

Det folkelige gennembrud er en litterær tendens, der udspiller sig i Danmark i starten af 1900-tallet (ca. 1900-1920). Den kan til dels ses som en forlængelse af det moderne gennembrud (ca. 1870-1890), hvor forfatterne satte problemer som religion, seksualitet og opdragelse til debat. Idealet om realisme går igen i det folkelige gennembrud, men særligt kendetegnende for perioden er det, at der nu er fokus på den realistiske skildring af småfolk som tyende, arbejdere, husmænd og daglejere. Ligeledes skrives litteraturen nu også af forfattere med rødder i miljøet – deraf navnet det folkelige gennembrud.

Det folkelige gennembrud er en litterær retning, der startede i slutningen af 1800-tallet hvor realismen for alvor kom til udtryk. Det var en reaktion mod symbolismens synsvinkel rettet mod det industrielle og mangel på det sjælelige, hvor forfatterne i det folkelige gennembrud nu begyndte at fokusere på hverdagsmennesket (såsom landarbejdere mm.).