Der er brug for identitet, vi møder maskerede mennesker men ingen identitet og personlighed, bare mennesker i forklædning. Et essay om masker, facader og forklædninger på både godt og ondt. Masker har fascineret mange gennem tiden, det spændende ved dem er, at man pludselig ikke kan kende hinanden, på den måde være sammen som ukendte mennesker, præcis som beskrevet i den udleverede tekst ”Hvad skal jeg med karneval”?
Kan man tage masken af og tage en facade på? Blot et udgangspunkt i at masken hos mange er en hverdagspåklædning.
Maskerne kommer godt til udtryk i teksten ”Hvad skal jeg med karneval”? I anden strofe er karnevalets højde punkt, det er der hvor gæsterne lader maskerne falde ned og giver slip på den ”rolle” de er. Problemet med masker er at viser de er noget udadtil, men viser at de er noget andet bag maskerne.
Men hvad skal masken gøre godt for os, tænk hvis den en dag bliver til virkelighed og ikke bare kan tages af og på. Vi gemmer os bag masker, i det offentlige rum, ingen kan fungere uden den. Det er det første vi tager på hver dag, inden vi kører i skole, på arbejde, sammen med vennerne, til aktiviteter eller mødes med fremmede. Måske tages masken aldrig af. En form for facade vi kan ”gemme” os bag, dog er det ikke en maske af gips, papmaché, pap eller papir. Der findes flere masker, en form for et ”jeg” vi tager på, kun for at passe godt ind i andres øjne.
Det er gratis at oprette en konto