Denne opgave er et essay om det at bære maske med udgangspunkt i Lene Henningsens ”Hvorfor er masken så fascinerende?” (2004). Masker har fascineret mange kunstnere gennem tiden, og i gamle dages Europa holdt man maskebal, fordi det var så spændende at man pludselig ikke kunne kende hinanden, og derfor var sammen som helt ukendte mennesker. Masker blev brugt i oldtidens Grækenland, når man skulle opføre teaterstykker, for at kunne udtrykke de følelser, der passede til de forskellige scenarier, og man kunne nævne utallige andre lande, hvor masker er blevet brugt til ceremonier, festivaler og deslige.
En maske kan også være usynlig og umærkbar for andre mennesker: Den usynlige maske er en rolle man kan påtage sig. Man kan sætte sig for, at man vil være glad, men man kan kun virke glad udadtil. De ansigtsudtryk og den kropsholdning man ville have haft, hvis man ikke havde maskeret sig, kommer ikke til udtryk, og bliver ikke reageret på af andre mennesker, hvilket er meningen med den menneskelige mimik. Dog er den usynlige maske ikke ubetinget negativ, hvis den bliver brugt på en god måde, og ikke konstant; følelsen af at være glad kan ikke påtages, men ved at påtage sig rollen ”glad”, kan man måske blive gladere, fordi andre mennesker som følge deraf vil reagere anderledes på én. De fleste mennesker bliver glade af at se et muntert ansigt, og derfor kan man være heldig at sætte en god cirkel i gang (man kunne jo selv blive gladere af at se på de andre).
Det er gratis at oprette en konto