Jeg har været ude for en mærkelig hændelse. Det er svært at komme ud med til nogen, men jeg føler at du er den eneste person, der ville kunne forstå mig. Kan du huske i sommer, da vi tog til Frederiksberg Have hvor vi spiste jordbær og fortalte hinanden alt mellem himmel og jord?
Du fortalte mig, at hvis man gik under en stige, ville det bringe uheld og at du faktisk oplevede et møde med en ånd, hvor jeg bare ikke kunne stoppe med at grine. Din oplevelse fik mig til at skrive dette brev og jeg håber på at du ville lytte til mig mere end jeg lyttede til dig.
Det er ikke første gang at jeg har oplevet det, og det bliver nok heller ikke sidste gang.
Hver dag, hvert minut og hvert sekund frygter jeg, at det sker igen.
Første gang jeg oplevede det var noget der lignede en helt almindelig dag, men jeg tog fejl.
Jeg var lige kommet ud af badet. Jeg gjorde mig klar til at gå i seng indtil jeg kunne mærke en udsædvanlig dunken i venstre side af hovedet. Jeg lagde mig langsomt på sengen. Min krop begyndte at blive tung. Jeg prøvede at skrige, men jeg kunne ikke. Jeg prøvede med alt kraft jeg havde i mig at gribe ud efter min mobil, men det var som om at den flyttede sig længere og længere væk. Blodet kogte inde i mig. Jeg kunne ikke længere være i mig selv.
Det er gratis at oprette en konto