Husk, at du er god til at skrive, og at jeg sender dig rigtig god karma
Læs opgaven godt igennem. Notér ned, hvad du skal og hvilken genre du skal skrive i.
Lav et skriveplan/komposition. Evt. berettermodel/hjem-ude-hjem, disposition etc.
Sidetal, layout og manuel orddeling.
Skriv opgavens nummer og titel øverst. Se eksempel til sidst på side 6 (Dorthes klumme)
Linjeafstand – 1 eller 1,15
De forskellige skriftlige genrer
Informationsgenren:Nyheds- og baggrundsartikler, referat, reportage, feature og interview.Groft sagt kan man sige, at journalisten i informationsgenrerne skal forholde sig så objektivt som muligt til stoffet. Journalisten må altså ikke digte noget til eller udtrykke sin egen mening. Derfor bruges der sjældent ordene ”jeg” og ”vi”, når der skrives i informationsgenren.
Artikel: Du skal forestille dig, at du er en journalist, der er ansat ved en avis. Artiklen kan være en nyhed artikel, en baggrundsartikel eller en del af en artikelrække. I opgaven kan det enten være oplyst, hvor artiklen skal bringes, eller du skal selv bestemme avisens navn. Men navnet på avisen skal under alle omstændigheder fremgå af din artikel. Emnet for artiklen fremgår altid af opgaven. Brug alle de oplysninger, du får gennem oplægget, i din artikel; det dokumenterer din grundighed. Hvis det er en nyhedsartikel skal du bringe nyheden hurtigst muligt i indledningen. Du skal svare på spørgsmålene: Hvad? Hvem? Hvornår? Hvor Hvorfor? Senere kan du uddybe nyheden med flere detaljer i de senere afsnit. Hvis det er en baggrundsartikel, der ikke indeholder en nyhed, kan du selv vælge din indledning. Du kan fx vælge en dramatisk indledning in medias res, der fanger læserens interesse med det samme.
Det er gratis at oprette en konto