Hvor går grænsen mellem mod og dumdristighed? Det er sikkert individuelt hvor grænsen går, men jeg synes ofte man oplever folk der gør de dummeste ting for at få opmærksomhed og anderkendelse, og derfor gør de dummeste ting. Ofte kan man læse om vovehalse, der går på line mellem skyskrabere eller endda springer ud fra rummet. Er det mod eller dumhed?
Det kommer nok an på hvad der driver dem til at gennemføre de farlige handlinger. En mand som Felix Baumgartner, der sprang ud fra en specialbygget trykkapsel 36,5km ude i rummet, gjorde det formodentlig af videnskabelige årsager, hvorimod man kan forstille sig, at den amerikanske vovehals Nik Wallendas jagter et adrenalinkick ved at balancere på line mellem skyskrabere i Chicago.
Der hvor grænsen går mellem mod og dumdristighed, er der, hvor man går fra at tænke på sig selv og sin egen selviscenesættelse til at redde liv eller gøre noget betydningsfuldt i en større sags tjeneste. Jeg vil nok definere en modig mand, som en, der risikerer sit liv i håbet om at redde en andens. Særligt brandmænd, der risikerer deres liv hver eneste dag for at redde liv og sikre sig at vi har det godt.
New Yorks brandmænd blev helte, da de reddede tusindvis af mennesker ud fra flammerne i World Trade Center d. 11. september 2001. 343 brandmænd døde på jobbet den dag og ofrede livet for andre mennesker. For mig er det det største mod man kan vise.
Det er gratis at oprette en konto