Samtaler i mørket

Mørket er det ukendte, det frygtelige, det stille. Mørket er det sted hvor der er ingen mennesker der ved hvad der sker omkring sig. Mørke er slutningen og starten på ens liv. Det er søvnen. Det er det sted hvor de reflekterende drømme starter. Det er det blinde, men meget følsomme sted. Det er det grufulde sted hvor ånder og spøgelser render rundt. Det er det sted hvor angst har sat sine rødder. Det er det sted hvor man tænker: hvad fanden laver jeg her? Det er det sted hvor tvivlen kommer en til gode. I mørket stiger solen op. Mørket er en begyndelse på en ny dag og på en ny nat. Mørket er teatret for stjerneskud. Mørket er et meget filosoferende sted. Mørket er det sted hvor man kan være bekendt at snakke med det ukendte. Nemlig samtaler i mørket…

Det kunne være mørkt lige nu, men det er der ikke, uden det ville os mennesker ikke finde ud af så meget. I mørket bliver man nød til at føle, snakke og tænke. Jeg tror hvis man laver noget i mørke er det, det samme som at lære noget uden ad. Det er den samme ”proces du går igennem” gøre noget uden at tænke.