Knyt hånden og sig nej til dårlig mad er et indlæg fra Informationen skrevet af kok og indehaver af Restaurationen Bo Jacobsen. Kronikken omhandler danskernes madvaner som er blevet værre de sidste mange år, på grund af den stigende interesse af materielle sager, i stedet for at interessere sig for kvaliteten på det vi spiser. Det mener Bo Jacobsen vi skal have lavet om på.
Bo Jacobsen, som er manden der har skrevet kronikken har mange års erfaring indenfor gastronomi. Bo er kok og indehaver af spisestedet Restaurationen og han har flere gange været i interviews og debatter hos DR2.
Kort efter Bo Jacobsens kronik blev udgivet i dagbladet Informationen stillede Bo op i DR2s program ”Deadline”, hvor han debatterede og forsvarede de holdninger han havde skrevet i sin kronik, overfor forbrugerrådets direktør, Rasmus Kjeldahl.
Informationen er gammelt dagblad som i hele sin tid har været politisk og økonomisk uafhængig. Informationen bringer objektive artikler, da de ikke tager nogens side, men gerne vil være det frie ord. Ud fra faktaene om Informationen kan vi dog se at største delen af læserne er fra hovedstadsområdet, har høj indkomst og er kulturinteresseret.
Bo Jacobsens kronik handler overordnet om danskernes madvaner og hvordan de det seneste 40 år er blevet værre. Han starter ud med at fortælle om hvordan det gik galt i 60’erne, hvor danskerne slog øjnene op for de materielle værdier. Kvinderne begyndte på arbejdsmarkedet og børnene blev ikke længere lært at lave mad i hjemmet, hvilket har efterladt en generation uden sans for madlavning. Bo Jacobsen mener at globaliseringen har haft sin skyld i at danskernes værdier og kulturen til mad har ændret sig. Derudover mener han også at danskerne skal stoppe med at komme med undskyldninger som ”vi har ikke tid”, når en normal dansk arbejdsuge kun er 37 timer, hvilket giver masser af tid til at mestre kunsten madlavning. Dog er det ikke nok med at undskyldningerne skal droppes, der skal også sættes højere prioriteter på kvaliteten af maden og at vi skal tredoble vores budget på mad, også selvom det betyder at vi skal spare penge på ting som biler og fladskærms tv.
Det er gratis at oprette en konto