Har du oplevet at man i nogle situationer er tvunget til at smile - til buschaufføren, til lægen og til kassedamen, selvom man ikke lige er i humør til det? Dette er noget langt de fleste danskere, har oplevet utallige gange i gennem deres liv. Benny Andersen kommer ind på netop denne hverdagssituation og konflikten bag dette med hans digt ”Smil” fra digtsamlingen ”Den indre bowlerhat”. Han fortæller om alt det falske ved smil og hvordan vi er opdraget til at følge denne norm, på en ironisk måde. Digtet er udgivet i 1964, og kendetegnet ved netop denne tid var at folk begyndte med at gøre oprør mod hverdagslivet og de gældende normer. Digtet ”Smil” er et eksempel på det oprørske fra denne tid.
Digtet ”Smil” har en ubunden form og det samme ser man i nogle af Benny Andersens andre digte – bl.a. dem fra digtsamlingen ”Den indre bowlerhat”, som nævnt tidligere. Digtet er et prosadigt, da den ikke følger de traditionelle regler inden for digte – der er hverken rim eller et bestemt antal vers per strofe. Digtet består af to strofer, og i første strofe sker der et skælv.
Skælvet sker ved at Benny Andersen bruger sproget til at ændre i tiden han skriver i – det går fra at være datid til nutid – denne ændring sker mellem vers 10 og 11. Sproget i digtet ”Smil” af Benny Andersen virker sarkastisk. Ordvalget skaber en sarkastisk stemning, og til tider en dyster stemning. Der en del kontraster, der netop gør stemningen sarkastisk, hvilket man ser i følgende citat: ”blir' du kørt over/bare smil”. I citatet bliver ordet ”blir’’” brugt, hvilket gør at stemningen virker nonchalant, da det er talesprog. Derudover kan man se at jeg-fortælleren taler direkte til læseren, da han bruger ordet ”du”. ’Der er også en stor kontrast mellem at blive kørt over og at smile. Der er et enkelt vers som bliver gentaget, dog er de to vers ikke helt identiske. Det ene vers er ”Blev borger i smilets land” og det andet er ”Jeg er borger i smilets land”. Dette gør at man som læser lægger mere mærke til denne sætning. Det næste citat viser igen de store kontraster og modsætninger man ser i digtet:
Det er gratis at oprette en konto