Slam! Slam, slam, slam! Samme sted hver gang. Hvordan bære de sig mon ad, jeg sidder trods alt tre rækker længere fremme. Slam igen. Selvom papirkugler ikke gør synderligt ondt er det stadig en pine når man prøver at tage noter. Av! Jeg vender mig om, i det samme jeg ser på dem bryder de ud i latter. Jeg ved ikke hvorfor, situationen er i hvert fald ikke særlig morsom hvis du spørger mig. Jeg tager mig til nakken, det sidste har godt nok ikke været en papirkugle. Jeg ser på gulvet bag min stol og ganske rigtig, en stor grøn blyantspidser, en af den slags der kan spidse både store, små og farvede. Jeg synes man burde lave en størrelse blyantspidser til alle blyanter. De ville heller ikke gøre lige så ondt. Jeg samler den op og ligger den i min lomme og ser op på tavlen igen.
Hvordan kan du undgå at se noget? Ganske vist er du gammel men som lære burde du se den slags. I stedet for at stå der med ryggen der jo ikke kan se noget vendt ud mod os, og tegne, mumle med dig selv og gøre alt andet end at se på klassen. Det sikkert med vilje. Sådan noget er altid med vilje.
Det er gratis at oprette en konto