Analyse af H.C. Andersens 'Nissen hos Spækhøkeren'

Nissen hos Spækhøkeren er et eventyr skrevet af H. C Andersen. Eventyret handler om en nisse, der bor hos en Spækhøker. Oppe på kvisten bor en student til leje. Nissen tager det meget personligt da studenten opfører sig overfor udlejeren på uacceptabel måde. Det forårsager en vrede hos nissen og således planlægger han en hævn…

Tekstens tone er højtidlig, men også med ironi, hvilket kendetegner H. C Andersen. Det kendetegner også tiden, Romantikken, som ’Nissen hos Spækhøkeren’ er skrevet i.

Nissen har en splittelse og skifter meget mellem, hvem han gerne vil tilhøre. Man kan se i teksten, at nissen ændrer tone alt efter, om han er hos spækhøkeren eller studenten.

Nissen holder sig i starten til Spækhøkeren. Grunden til dette, vil jeg tolke som, at det er fordi Spækhøkeren ejer, mens studenten lejer. Det ses blandt andet også på: S. 110, l. 1-4: ”Der var en rigtig student, han boede på Qvisten og eiede Ingenting; der var en rigtig Spekhøker, han boede i Stuen og eiede hele Huset, og ham holdt Nissen sig til, for her fik han hver Juleaften et Fad Grød med en stor Klump Smør i!”

Senere opdager nissen at der kunne være så dejligt hos studenten, eftersom han mærker varmen fra Studentens poesibog. Men nissen bliver ikke, for han har ikke lyst til at leve et ludet liv – uden grød. Det ses blandt andet også på: S. 111, l. 18-21: ”Her er Mageløst!”, sagde den lille Nisse. ”Det havde jeg ikke ventet – jeg troer, jeg vil blive hos Studenten –!” – og han tænkte – og han tænkte fornuftigt, og saa sukkede han: ”Studenten har ingen grød” – og så gik han – ja, så gik han ned igjen til Spekhøkeren.”