Resume: Eventyret handler om en nisse, der bor ved en velhavende købmand, Spækhøkeren. Spækhøkeren lever en gunstig tilværelse med sin madame. På kvisten bor en fattig studerende, der lever og ånder for poesi og modsat spækhøkeren ikke forstår sammenhænget mellem lykke og materielle goder. Da studenten i en spøg nedværdiger spækhøkeren og en bøtte i butikken, beslutter nissen sig for at hævne sig på studenten. Efter nissens besøg bliver den dog i tvivl om, hvorvidt poesi eller velstand er det vigtigste i livet, hvorfor den til sidst beslutter den sig for at sætte en fod i hver lejr.
Referat: Eventyret handler om en nisse. Nissen er bosat ved en bedrestillet butiksejer, kaldt Spækhøkeren. Spækhøkeren bor i egen ejendom med sin veltalende kone, Madamen. Nissen nyder godt af, at Spækhøkeren er ved muffen, idet mad er nissens elementære behov. Nissen tænker primært på det basale i livet, og der fokus på det; at spise sig mæt.
I eventyret stifter man også bekendtskab med en studerende, der hverken har bide eller brænde. Derimod har han en livlig fantasi, som udløser en påskønnelse af poesi. En dag kommer den studerende ind for at købe noget ost til smørrebrødet. Osten er pakket ind i siderne fra en gammel bog fyldt med lyrik. Derefter fornedres Spækhøkeren af studenten, der blot siger det i sjov, hvorefter han sammenligner Spækhøkerens forståelse for poesi med en bøttes, der befinder sig i butikken. Denne konversation overværer nissen, der forarges over studentens manglende ydmygenhed, og nissen ønsker at konvertere med bøtten. Natten derpå tager nissen Madamens mundlæder, der ikke bliver brugt på dette tidspunkt. Da bøtten ifører sig mundlæderet, fortæller den vredt, at den sagtens ved, hvad poesi er, og at den ved en sammenligning føler sig langt mere begavet end studenten selv. Nissen putter mundlæderet på andre genstande i huset, der alle er af samme mening. Derefter beslutter nissen sig for at hævne sig på studenten. Da den ankommer til Kvisten, hvor studenten bor, kigger den ind ad nøglehullet. Nissen bliver fanget af lyset fra den bog, studenten læser, og nissens fantasi løber af med ham. Da studenten går til køjs, er nissen stadig i en fredfyldt trance, og han synger en vuggevise. Nissen tænker for sig selv, at han aldrig vil forlade studenten efter denne åbenbaring, men kommer da til at tænke på den manglende grød og vender atter hjem. Mundlæderet er næsten brugt op, og de andre genstande i huset ærer bøtten så meget, at de efterfølgende tror på, at bøtten er hjernen bag ”Kunst- og teateranmeldelser” i Tidende. Nissen ønsker dog ikke at konferere med nogle mere, hver gang en lille sprække lys kommer fra kvistkammeret, føler den en uundgåelig trang til at gå derop og kigge ind ad nøglehullet igen. Lyset udløser gang på gang gråd hos nissen, hvilket er uforståeligt for ham. Dog er der stadig noget inden i nissen, der tilbageholder ham. En nat vågner nissen ved, at genboens gård brænder. Det eneste, nissen bryder sit hoved med er, at poesibogen skal med ham ud af branden. Nissen griber bogen og føler med ét, at hans skat er reddet. Spækhøkeren redder blot nogle obligationer, og ingen kommer noget til skade. Nissen får følelsen af, at han tilhører den åndelige verden men må konstatere, at han ikke kan overleve uden det materialistiske. Derfor bliver den enig med sig selv om, at det bedste må være at tage del i både studentens og Spækhøkerens goder, da lyset er gået op for ham. Nissen er endt som klogere individ, der har omvendt sig og fået åbnet øjnene for andet end materialisme.
Det er gratis at oprette en konto