Analyse af Martin Møllers kronik 'Hold snitterne fra mit sprog!'

Sprog er en del af vores kultur, en videnskab, men også en kunst. Sprog er det mest afgørende værktøj i forståelsen af hinanden, men også ved forståelsen af os selv og en tilkendegivelse af, hvem vi er. Den måde, hvorpå vi taler eller skriver, opstiller et form for image, som kan være baseret på vores kultur, samfund eller baggrund. Men der er blevet opstillet nogle sproglige normer, som i tilfælde af brud kan skabe stor debat. Dog er disse normer dynamiske, men i nogle tilfælde kan det være svært at finde rundt i disse konstante udviklinger, sproget har medbragt, og det bliver svært for ældre generationer at følge med. ”Jeg vil bare have, at Sprognævnet fortæller os, hvad der er godt, og hvad der er dårligt dansk i stedet for i dag, hvor de bare tager tingene til efterretning og beskriver det og siger, at sådan er udviklingen” sådan siger Dansk Folkeparti i deres ønske om et mere kontrolleret og statisk sprog.

Martin Møller starter ud med et usammenhængende afsnit i sin kronik ”Hold snitterne fra mit sprog! ”, og som en forvirret læser sidder man tilbage og tænker, kan jeg ikke forstå dansk længere? For i det første afsnit redegøres der for adskillige nye grammatiske konstruktioner og betydningsudvidelser, der gør vores sprog langt mere kompliceret. Men komplicerer det virkelig det danske sprog eller er det en fordel for dem, som formår at følge med i disse ændringer eller, efter nogles meninger, forbedringer i det vi kalder for ”dansk”? Der overvejes hvorvidt vi som danskere har og burde have indflydelse på det danske sprog, og der argumenteres tydeligt for, at det ingen nytte gør at ændre et sprog, der er i en uforanderlig udvikling. Dette vises igennem den kritiske tilgang til Dansk Folkepartis ønske, vi bliver præsenteret for allerede ved de første afsnit. Som svar og argumentation bliver der sat fokus på fortiden, og vi kommer igennem en tidsrejse af eksempler på andre sager helt tilbage til 1834, hvor der i Danmark har været kanøfler, der har sat fokus på danske sprogfejl. Martin Møller argumenterer overordnet for, at disse såkaldte kanøfler skal holde afstand, og for at sproget burde følge den udvikling det går igennem.