Uddrag fra opgaven
Ensom, men aldrig alene Jeg slog øjnene op. Drengene står og kigger ned på mig, de smiler. Smilet afsløre deres atter ej udvoksede, men samtidig skæve mælketænder, deres pander rynker. Det var åbenbart rigtigt sjovt at se mig ligge her. Jeg hoster og pruster, men det holder ikke op. Jeg er helt tør i munden og kan mærke at mit svælg er ved at trække sig sammen, min gane og mine kinder gør ondt. Nærmest uudholdeligt. Jeg kan høre det knase, lidt ligesom den lyd man kan høre når tandlægen reparere huller i tænderne, men her kan jeg mærke stenene
Få fri adgang for at læse hele teksten og downloade ubegrænset.
Få fri adgang