Forældrerollen er et fænomen som har udviklet sig meget i takt med ændringen af samfundsstrukturen. Den tidligere patriarkalske familieform som var kendetegnet ved en tydelig og traditionel rollefordeling mellem kønnene, anses ikke længere som værende gældende i det nutidige samfund. Man er ved den overbevisning, at vi er godt på vej til ligestilling mellem kønnene, men inderst inde ved vi godt, at vi er forskellige, både i social, psykisk og biologisk henseende. Samtidig lever vi i en tid hvor det forventes, at det moderne menneske skal kunne udfylde begge kønsroller, hvilket skaber stor identitetsforvirring. For når det omhandler hverdagens realiter, så er der bare visse ting, som man ikke ønsker at sætte spørgsmålstegn ved i forhold til rollefordelingen.
En person som har forsøgt at belyse denne problemstilling er Christina Eiberg. I debatindlægget ”Jeg drømmer mig tilbage til en tid, hvor kønsrollerne var opdelt”, fremstiller hun nogle overordnede hovedargumenter og synspunkter, da hun i forbindelse med sin skilsmisse har oplevet at skulle udfylde rollen som både mand og kvinde på samme tid. Debatindlægget blev bragt i politikken i den 4. juli 2015, og har derfor relevans for diskussionen om nutidens kønsroller.
Den centrale problematik i debatindlægget er, at Christina Eiberg efter sin skilsmisse føler sig nødsaget til at udfylde begge kønsroller, hvilket påvirker hendes liv på en negativ måde. Hun mener at det moderne samfund og de tilsvarende samfundsnormerne er skyld i, at kønsrollerne flyder sammen. Dette kommer til syne i nedenstående citat:
Det er gratis at oprette en konto