Lønningsdag analyse

Lønningsdag er en novelle af Martin Andersen Nexø (1869-1954), skrevet i år 1896. Den tager fat om forskellen mellem de rige og de fattige, socialisme kontra kapitalisme. Linje 93: "Han er en krakiler, siger Værkejeren til sin søn. Han hører til disse socialister, som de har saa mange af ovre." Sagt af den rige værkejer. Novellen beskriver de fattiges elendighed samt de riges undertrykkelse af de fattige. Jeg vil nu give et kort resumé af novellen: I starten har vi en flok arbejdere fra værket stående udenfor værkejerens hus, hvor de venter på at få udbetalt deres løn. Som sædvanlig er værkejeren der ikke til tiden. Han kommer ud og skal til at gøre regnskabet op, da hans søn ankommer for at lokke ham med til stort L'hombreparti (gammelt kortspil) på hotellet. Først undskylder han sig med ikke at have penge nok. Han bliver dog overtalt af sønnen til at vente nogle dage med udbetalingen af arbejdernes løn, for dermed at få råd til at tage til L'hombreparti. Her vil han have revanche over den lidt anløbne slagter, dvs. en person, der snyder lidt. Værkarbejderne får ikke lov at indføre et ord, og værkejeren kører væk uden at give dem deres penge. På linje 53-55 får vi fortalt at værket producerer brosten, skærver og trappesten. Det fortæller en hel del om den undertrykkelse, der foregik på det pågældende tidspunkt (1896). Man kan sige, at de levede i et ekstremt kapitalistisk samfund, hvor de rige kun blev rigere og de fattige, oftest også kun fattigere. Den sociale arv havde stor indflydelse i modsætning til i dag, hvor man i hvert fald har bedre mulighed for at udvikle sig og avancere både socialt og jobmæssigt op gennem samfundet - uden nødvendigvis at