Tekstanalyse af 'Den Grimme Ælling'

I eventyret bliver den grimme ælling kanøflet – mobbet, bidt, slået og skubbet. Dens mor ønsker, at den var langt borte, og dens søskende ønsker, at katten ville tage den. På et tidspunkt sender nogle jægere en hund ud efter den, men da hunden ikke gør den noget, burde ællingen glæde sig. I stedet tænker den grimme ælling imidlertid: ”Jeg er så grim, at hunden ikke engang gider at bide hovedet af mig!". Ændernes hån og foragt, har altså påvirket ællingen så meget, at den ender med at acceptere deres vurdering og tænker: Jeg er så grim, jeg er så håbløs, jeg foragter mig selv.

men, ender historien godt – den grimme ælling bliver en svane. Men hen imod den lykkelige slutning husker svanen stadig hvor forfulgt og forhånet den havde været.

Genre:

Socialrealistisk novelle (novelle = kortere afsluttet tekst, få personer, enkelt handlingsforløb)

Psykologisk novelle

Eventyr

Andet

Komposition

Kronologi

Flash back

Tanker

Fortalt tid

Synsvinkel

Alvidende fortæller

Jeg-fortæller

3. persons fortæller (hun-, hanfortæller) - 1. Side linje 1 ’’Det var så dejligt ude på landet’’

Miljø: Tid, sted, karakteristik af miljø(erne)

Personkarakteristik: Alder, udseende, egenskaber, væremåde, holdninger, andres syn på personen

Tema Skoven

Bondehuset

Mose

Svanesøen

Andegården

Hensigt: det gør intet at være grim, når man er født i