Analyse af 'Adoption er moderne kolonialisme'

Adoption er et emne som længe har været diskuteret, og som fortsat længe vil blive det. Er det det adopterede barn vi tænker på, når vi vælger at adoptere, eller er det i virkeligheden os selv vi tænker på? Hvilke konsekvenser har adoption for det adopterede barn? Dette er spørgsmål folk ofte stiller sig selv og hinanden om hvorvidt det er i orden at adoptere, og om vis hensyn vi tager, når vi vælger at adoptere. ”Adoption er moderne kolonialisme” er en kronik, som også stiller spørgsmålstegn ved dette og som diskuterer emnet adoption generelt.”Adoption er moderne kolonialisme” er en kronik bragt i Information den 2. august 2012. Kronikken er skrevet af Jacques Berg, som er journalist og forfatter, og som selv er adoptivfar til fire.

Jacques Berg udtaler i sin kronik, at vi ikke ved hvad det gør ved barnet, når vi river det ud af dens sammenhæng ved at adoptere det. Han udtaler: ”Selv hos folk, der ser helt forkerte ud, i et land med en kultur og en samfundsform, som det barn aldrig ville have bare hørt om, vil det få det bedre end på et børnehjem, på gaden eller i pleje for penge.” Dette understøtter Bergs udtale om, at vi ikke ved hvad vi gør ved barnet når vi vælger at adoptere det. Berg udtaler også, at når vi adopterer, så bliver det barnløse par forældre, og det adopterede barn indpasser sig, og skal indpasse sig, sommetider sådan at det bliver en rolle. Dette understøtter igen teorien om, at vi glemmer barnet i adoptionen.Berg påstår, at ingen før adoptionen overvejer de eventuelle konsekvenser adoptionen kan have for barnet. Han udtaler blandt andet: ”Hver dag resten af livet skal det gøre sig umage for at blive adopteret igen og igen, godkendt af samfundet og naboerne, af de andre i bussen.” Berg mener altså at selvom vi adopterer i vores bedste mening, så kan det have store konsekvenser for det adopterede barn. ”Det vi gør i al vores idealisme […] udspiller sig i de voksnes bevidsthed og kun der. […] Vi ved, hvad der tjener barnets tarv bedst” Dette udtaler Berg, og med det påstår han, at når vi vælger at adopterer, så er vi de voksne, og vi ved at adoption vil være det bedste for barnet, selvom det ikke nødvendigvis vil være det. Berg sammenligner adoption med at kolonisere. Han mener ikke, at der principielt er nogen forskel på vores idealisme og det de koloniserende europæere gjorde i det 16. århundrede. Han udtaler: ”Deres barn var blot hele befolkninger.” Med dette antyder Berg at måden vi tænker på, når vi vælger at adoptere er forkert. Altså vi glemmer de eventuelle konsekvenser der kan være for barnet, og tror udelukkende at vi gør det bedst mulige for barnet. Vi glemmer kort sagt barnets ønsker og behov.Berg mener at det adopterede barn, skal kunne af-adoptere sig selv, i hvert fald når det bliver myndigt. Han udtaler: ”Adoption er en kontrakt, hvor kontraktens hovedperson er blind passager.” Dette understøtter, at Berg mener, at når adoptivbarnet bliver myndigt skal det kunne af-adoptere sig selv. Han mener ikke det er i orden, at fratage barnet dets ret til frihed, og til at være et selvstændigt individ, som selv kan vælge hvad det ønsker. Berg stiller i sin kronik spørgsmål om, om vi ikke kunne forestille os en mere nuanceret adoption, som skaber en særlig relation mellem det adopterede barn og de adopterende forældre. Berg udtaler: ”En relation, der ikke nødvendigvis sætter barnets jurdiske og moralske selvstændighed ud af spil? Kunne vi ikke give barnet mulighed for at træde ud af rollen, vælge sig en anden, uden at det absolut skal være en forbrydelse – eller et slag i ansigtet.” Hermed siger Berg, at den adopterede skal have mulighed for at vælge selv, som alle andre 18-årige.”For det adopterede barn mangler begyndelsen. Fortællingen er amputeret.” Med dette mener Berg, at når vi vælger at adoptere, så fratager vi også det adopterede barn muligheden for at finde frem til hvem det er. Berg afslutter sin kronik med at udtale: ”[…] hvis man mener, fornemmelsen af fremmedhed ender med at smelte bort i hverdagens vaner […] ja så tager man fejl.” Bergs hovedpunkter i kronikken er simpelthen, at når vi adoptere, så kan det have konsekvenser for den adopterede, dets fremmedhed vil følge den, og den adopterede skal have frihed til at vælge selv.